Pædofil: Jeg er ikke det monster, som I tror, at jeg er

Navnet er Todd Nickerson.

En amerikansk grafisk designer, illustrator og efter eget udsagn håbefuld forfatter.

Han er født uden sin højre hånd.

Og så er han pædofil.

I en kronik i webkulturmagasinet Salon fortæller han om, hvordan han som 13-årig indså sine tilbøjeligheder og siden har kæmpet med at acceptere sig selv og finde en plads i samfundet.

"Jeg er endt med den mest uheldige af alle seksuelle orienteringer, en præference for en gruppe mennesker, som juridisk, moralsk og psykologisk er ude af stand til at gengælde mine følelser og lyster (...) Alligevel er jeg ikke det monster, som I tror, at jeg er. Jeg har aldrig i mit liv rørt et barn seksuelt og kommer aldrig til det. Jeg benytter mig heller ikke af børneporno," lyder det i den omfangsrige kronik.

For, hævder Todd Nickersen, han hører til den gruppe pædofile, som ikke mener, at man bør handle på sine lyster.

En gruppe, som ikke ønsker, at tankerne skal gå ud over børnene, og som ønsker at leve et normalt liv, men ikke kan undslippe de forbudte fantasier.

Længe var det svært for Todd Nickerson at finde pædofile, der havde det som ham, men da han fandt den webbaserede støttegruppe Virtuous Pedophiles blev livet lidt lettere, og han er nu stolt af at kunne kalde andre pædofile for venner.

I Virtuous Pedophiles tager man afstand fra enhver seksuel udnyttelse af børn, heriblandt børneporno, og har som mål at hjælpe pædofile til at leve produktive og lovlydige liv.

Samtidig ønsker man at gøre opmærksom på, at langt de færreste pædofile også misbruger børn. Flere forskere fatslår da også, at pædofile ikke nødvendigvis er børnemisbrugere, ligesom børnemisbrugere ikke altid er pædofile.

En del af problemet, mener Virtuous Pedophiles, er, at det er forbundet med så stor skam at vedkende sig pædofile lyster, at mange ikke tør at søge professionel hjælp, hvilket blot gør det hele værre.

"Det fænomen, at der findes pædofile, som hverken misbruger eller ønsker at misbruge børn, er ofte bandlyst i folks tankegang," skriver Todd Nickerson, som opfordrer folk til at rose de ikke-udøvende pædofile, som står frem.

"Behandl os som personer med et voldsomt handicap, som vi må overvinde, ikke som monstre. Hvis vi skal klare os i verden uden at krænke, har vi brug for hjælp," lyder det fra manden, der selv var udsat for et overgreb, da han var syv år gammel.

Kronikken har ikke overraskende fået mange hårde ord med på vejen på de sociale medier.

"Disse mennesker er monstre. Nu forsøger Salon at gøre pædofili mainstream. Er der ingen grænse for deres fordærvelse?," skriver den konservative radio- og tv-vært Dana Loesch på Twitter.

Nogle stiller sig stærkt tvivlende over for Todd Nickersons påstand om, at han aldrig har eller vil røre ved at barn. Andre tager afstand fra, at han kalder pædofili for en seksuel tilbøjelighed, fordi det sidestiller pædofili med eksempelvis homoseksualitet.

WHO karakteriserer pædofili som en psykiatrisk diagnose, mens visse forskere i Canada er begyndt at argumentere for, at det bør opfattes som en seksuel orientering.

På det amerikanske, konservative magasin National Review mener klummeskribenten Charles W. Cooke dog ikke, at der er belæg for at sige, at Salon på nogen måde siger god for pædofili eller gør det mainstream.

I stedet viser kronikken, at der findes personer, som lever med pædofile tanker, men alligevel formår at undertrykke dem, skriver han.

"Medmindre man mener, at folk "vælger" at blive pædofile - og det gør jeg ikke - synes forfatteren at gøre præcis, hvad han bør gøre i betragtning af sin tilstand: Nemlig, a) at acceptere, at han har et ufattelig alvorligt problem og b) at gøre sit yderste for at lade være med at handle på det."

I Danmark var det ikke en pædofil, men Red Barnet, som sidste år, sendte en bøn til offentligheden om at afstigmatisere de pædofile.

"Mange kommer til at rode pædofil og overgrebsperson sammen, men det kan godt være to ting. Og det kan være meget smertefuldt at gå rundt med seksuelle tanker, der retter sig mod børn. Det er så tabubelagt, og det kan være meget tungt og svært for vedkommende, der ikke ønsker at handle på det," sagde Red Barnets psykolog, Kuno Sørensen, dengang til Jyllands-Posten.

Hvor mange pædofile, der findes i Danmark eller internationalt, er meget svært at vurdere, netop fordi de færreste vil stå ved det.

I 2008 skrev klinisk og retsmedicinsk psykolog Michael Seto en bog, hvor han fastsatte andelen af pædofile mænd til 5 pct. i en befolkning. Det skete på baggrund af undersøgelser blandt mænd i Tyskland, Norge og Finland, som blev spurgt, hvorvidt de nogensinde havde haft seksuelle tanker eller fantasier om børn eller været seksuelt aktive med børn.

Andelen var dog højt sat, har Seto siden sagt i et interview med BBC, og undersøgelserne sagde intet om, hvor ofte disse tanker er opstået i mændenes hoveder og altså heller intet om graden af deres pædofile tilbøjeligheder. Således ligger andelen nok nærmere på 2 pct., hvis man taler om mænd, der er tiltrukket af børn under 14 år, lyder det, og 1 pct. hvis kategorien hedder præpubertære børn, vurderer han.

Når det gælder kvindelige pædofile, er informationerne nærmest ikkeeksisterende.

I 2005 åbnede man i den tyske hovedstad Berlin den første statsstøttede klinik, som tilbyder gratis terapiforløb til pædofile med løfte om fuld tavshedspligt.

Siden har klinikkerne bredt sig til hele landet, og tilbuddet gælder både for pædofile, der har overtrådt den juridiske grænse for deres fantasier, og dem, der blot har holdt sig til tankerne. Samtidig har man også løbende fulgt op med omfattende kampagner for at øge kendskabet til behandlingsmulighederne.

Danskere med seksuelle fantasier om børn siden 2007 kunnet henvende sig på en anonym rådgivningstelefon drevet af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. Brydcirklen.dk hedder hotlinen og hjemmesiden, der tilbyder hjælp og information til pædofile.

"Det er ikke sikkert, at du kan blive "kureret" for tankerne. Men du kan lære at kontrollere dem og leve med dem, så de ikke længere er farlige," lyder det på hjemmesiden.

Men fra kritikere har det lydt, at mange pædofile ikke aner, hvor de skal gå hen for at få behandling, fordi der kun én gang har været afsat midler til informationskampagner.