Batman-morder kæmper mod dødsdom

Los Angeles

Det er bestemt ikke for sarte sjæle det, som udspiller sig i disse dage i retsbygningen i den amerikanske by Centennial. Her begyndte retssagen mod 27-årige James Holmes mandag.

Holmes er tiltalt for at have dræbt 12 mennesker, da han 20. juli 2012 tungt bevæbnet gik ind i en biografsal i Auora i Colorado. Foruden de 12 personer, som blev slået ihjel, blev 70 personer såret under skyderiet, der kom i forbindelse med premieren på filmen "The Dark Knight Rises".

Mandag gav anklageren og forsvaret deres indledende bemærkninger, hvor det kom frem, at anklagemyndigheden vil gå efter at få idømt Holmes dødsstraf, mens forsvaret mener, at James Holmes var sindssyg i gerningsøjeblikket og derfor skal idømmes en forvaringsdom på ubestemt tid.

Efter mandagens indledende bemærkninger, havde anklagemyndigheden indkaldt vidner til at forklare, hvad der udspillede sig den skæbnesvangre aften.

Ifølge nyhedsbureauet AP blandt andre en kvinde, der var ni måneder gravid, da James Holmes brød ind i biografsalen. Hendes mand blev ramt af skud gennem øjet, men overlevede stærkt invalideret. Stort set uden sprog og ved hjælp af en oversætter, var han dog også i stand til også at give sit vidneudsagn tirsdag.

Disse typer af vidneudsagn har forsvaret dog protesteret imod. Holmes' forsvarsadvokater har således argumenteret for, at deres klient de facto har indrømmet sin skyld, og at der derfor ikke er nogen grund til at høre de udpenslede vidneudsagn.

Sagens dommer har dog afvist protesterne og henvist til, at vidneudsagnene bidrager til at fastslå forbrydelsens karakter.

Vidneudsagnene vil da også blive en ganske vigtig del af anklagemyndighedens sag, hvis James Holmes skal idømmes dødsstraf. Det er således sagens jury, der skal vurdere, hvorvidt James Holmes skal idømmes den ultimative straf.

Her er det op til anklagemyndigheden at bevise, at James Holmes var fuldstændig klar over, hvad han foretog sig den juliaften, hvor han blev 12-dobbelt morder. Det har anklager George Brauchler forsøgt at gøre ved at fremstille Holmes som uhyggeligt intelligent morder, der havde planlagt det hele ned til mindste detalje.

Motivet? For at få ham til at få det godt og blive husket. Ifølge Brauchler var James Holmes fuldt ud vidende om, at det var både amoralsk og ulovligt at udføre handlingen.

James Holmes studerede neurologi på universitetet i Aurora, da han begik sin forbrydelse. Det er med til at understrege anklagerens påstand om gerningsmanden uhyggelige intelligens, men studierne kan bestemt også bruges til at vise en helt anden side af James Holmes. Den side, som forsvarsadvokaterne gerne vil have frem.

Ifølge AP har de brugt tiden på at fremstille James Holmes som en "god dreng", der aldrig før havde været i problemer med myndighederne, men som allerede i en tidlig alder var klar over, at hans psyke virkede på en anderledes måde end hos andre.

Det var, ifølge forsvaret, derfor, at James Holmes overhovedet begyndte på de neurologiske studier. Simpelthen for at få styr på sine tanker. Desværre, siger forsvaret, skete det modsatte.

Retssagen mod James Holmes har været lang tid undervejs, hvor såvel forsvaret som anklagemyndigheden har forsøgt at indgå aftaler. Faktisk var forsvaret klar til at indgå en aftale, hvor Holmes erklærede sig skyldig mod, at anklagemyndigheden undlod at gå efter dødsstraffen.

Den aftale afviste anklagemyndigheden dog efter længere betænkningstid.

Dødsstraffen har ellers været anset for en ren teoretisk foranstaltning i Colorado. Siden muligheden blev genindført i 1975, er kun en enkelt fange blevet henrettet i staten.

Juryen skal dog i første omgang tage stilling til, om James Holmes er skyldig i overlagt mord på 12 personer, eller om han er uskyldig grundt sindssyge i gerningsøjeblikket.

Dømmes Holmes skyldig går sagen ind i en ny fase, hvor juryen skal afgøre, om den 27-årige mand skal idømmes fængsel på livstid eller dødsstraf.