Sådan lyder det, når en præsident løber panden mod en mur
Analyse: Usikkerheden om USA's hjælp til Ukraine ser ud til at fortsætte.
Han kom, han så, og han sejrede.
Sådan var det, da Ukraines præsident i december 2022 ankom til Washington for at bede Kongressen om hjælp til at bekæmpe Rusland og Kreml, efter russiske soldater måneder forinden havde invaderet hans land. Men tirsdag oplevede Volodymyr Zelenskyj, hvor brutal amerikansk politik også kan være.