Fortsæt til indhold
USA

Fakta: Nedrustningsaftalen mellem USA og Rusland

INF-aftalen fra 1987 mellem USA og Rusland tilintetgjorde 2700 missiler og blev regnet for en stor succes.

/ritzau/
  • INF-aftalen blev indgået 8. december 1987 og var et resultat af forhandlinger mellem USA og Sovjetunionen, der på det tidspunkt var ledet af henholdsvis Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov.
  • INF står for Intermediate-Range Nuclear Forces Treaty.
  • Aftalen forbyder enhver opstilling af mellemdistancemissiler.
  • Den var den første aftale, der fjernede en hel våbenklasse fra supermagternes arsenaler.
  • INF-aftalen blev regnet for en stor succes og set som et stort skridt i retning af normalisering mellem øst og vest hen mod afslutningen af den kolde krig.
  • Både atomare og konventionelle ballistiske missiler samt krydsermissiler med en rækkevidde på mellem 500 og 5500 kilometer blev tilintetgjort.
  • USA destruerede omkring 850 missiler af typerne Pershing Ib, Pershing II og BGM-109 Tomahawk.
  • Sovjetunionen ødelagde 1850 missiler af typerne SS-4, SS-5, SS-12, SS-23, SS-20 og SSC-X-4.
  • Rusland og USA har flere gange beskyldt hinanden for at bryde aftalen.
  • I februar 2017 oplyste anonyme embedsmænd i USA's regering til The New York Times, at Rusland i al hemmelighed havde testet og klargjort et nyt krydsermissilsystem. Det russiske forsvarsministerium kommenterede ikke oplysningerne.

Kilder: Den Store Danske, AFP, AP.