Annonce
USA

Trump fordømmer racisme på årsdag for Charlottesville

Før har Trump fået kritik for at sige, at der var gode folk på begge sider efter angreb i Charlottesville.

Urolighederne i Charlottesville, der ligger i staten Virginia, kulminerede 12. august 2017, da en stor gruppe nynazister med hagekorsflag og højrenationale stødte sammen med moddemonstranter. Arkivfoto: Steve Helber/AP

Efter uroligheder i Charlottesville for et år siden blev den amerikanske præsident, Donald Trump, beskyldt for ikke at tage klar nok afstand fra ekstremister. På årsdagen skriver han i et tweet, at han fordømmer racisme.

- Urolighederne i Charlottesville for et år siden resulterede i meningsløs død og splittelse, skriver han.

- Vi må stå sammen som nation. Jeg fordømmer alle typer racisme og voldelige handlinger. Fred til ALLE amerikanere!

Urolighederne i Charlottesville, der ligger i staten Virginia, kulminerede 12. august 2017, da en stor gruppe nynazister med hagekorsflag og højrenationale stødte sammen med moddemonstranter.

En kvinde blev dræbt, og 19 personer blev såret, da en ung højreekstremist pløjede sin bil ind i demonstranterne.

Efterfølgende har Trump flere gange udtrykt sig tvetydigt om hadgrupper og episoderne i Charlottesville.

Han er blandt andet blevet stærkt kritiseret for at sige, at "der var gode folk på begge sider".

Senest får Trump kritik fra sin tidligere rådgiver Omarosa Manigault Newman. I en ny bog kalder hun Trump for racist, og søndag ventes hun at stå frem på tv for at diskutere bogen i anledning af Charlottesville-årsdagen.

En talskvinde fra Det Hvide Hus har imidlertid afvist eksrådgiveren og kaldt hende for en utilfreds tidligere ansat.

Lørdag er der mindeceremonier i Charlottesville for at markere årsdagen, og søndag er der planlagt protester foran det Hvide Hus i Washington D.C.

Der er både givet lov til demonstrationer fra en en højreradikal gruppe og moddemonstranter. Den højreradikale gruppe vil protestere over, at deres borgerrettigheder blev knægtet i Charlottesville.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer

Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her