Annonce
USA

Anklageskrift giver detaljerede informationer om, hvordan russerne førte 'informationskrig' under amerikansk valg

Med tiltaler fremlægger FBI for første gang beviser for russisk indblanding.

USA's vicejustitsminister Rod Rosenstein sagde, at anklageskriftet var en påmindelse om, at personer på nettet ikke altid er, hvem de udgiver sig for: »Russiske sammensvorne ønsker at skabe splittelse i USA og underminere den offentlige tillid og demokratiet. Vi må ikke tillade, at det sker,« sagde han. Foto: AP/Andrew Harnik

SAN FRANCISCO - Hidtil er amerikanere og resten af verden blevet bedt om at stole på USA’s efterretningsmyndigheder, når de sagde, at de var sikre på, at Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg.

Ingen beviser blev lagt på bordet.

Det har nu ændret sig.

Med et anklageskrift på 37 sider fra den særlige Rusland-undersøger Robert Mueller lægger det amerikanske forbundspoliti for første gang informationer på bordet. Det er næsten som en spionroman, som er svær at lægge fra sig.

Bureauet mener, er nok til at en storjury - hævet over enhver tvivl - vil finde 13 russiske individer og tre russiske selskaber skyldige i valgindblanding og herunder sammensværgelse, bedrageri, identitetstyveri.

Anklageskriftet
Læs det her

»De 13 tiltalte var en del af noget, som de selv kaldte en informationskrig mod USA med det formål at skabe mistillid til kandidater og det politiske system generelt,« sagde Rod Rosenstein, vicejustitsminister ved en pressebriefing.

Spionchefer advarer mod russisk indblanding i valg: »Rent ud sagt, USA er under angreb«

Han fremhævede et konkret eksempel, hvor russiske operatører i december 2016 efter valget havde arrangeret protester for og imod Donald Trump på samme dag i New York. De involverede amerikanere vidste ikke, at det var russere, som de reelt kommunikerede med.

Hollandske spioner tog russiske hackere på fersk gerning i amerikansk valgindblanding

For at skjule aktiviteternes russiske fingeraftryk blev der opkøbt plads på computerservere i USA med henblik på at oprettet private netværk online, fremgår det af anklageskriftet.

Da amerikanske nyhedsmedier den 13. september sidste år rapporterede, at Robert Mueller ville undersøge russernes brug af sociale medier til at påvirke det amerikanske valg, skrev en af de tiltalte, Irina Kaverzina, følgende til sine kollegaer:

»Vi har en mindre krise her. FBI har afsløret vores aktiviteter. Så vi er optaget af at skjule vores spor sammen med vores kollegaer,« skrev hun.

Informationskrigen var del af et større projekt under navnet ”Lacta,” som inkluderede propaganda mod Ruslands egen befolkning og mod et publikum i en stribe andre lande.

Arbejdet med at påvirke USA’s politiske system, herunder det amerikanske valg, begyndte allerede i 2014.

To af de anklagede rejste til USA for at begynde at forberede projektet. Der blev også etableret et tolkeprojekt, som i 2016 havde 80 ansatte. Den opkøbte plads på amerikanske servere blev brugt til at etablere hundreder af konti på sociale medier såsom Facebook, Instagram og Twitter og fik det til at se ud som om, at disse konti blev styret af amerikanere.

»De stjal og opfandt amerikanske identiteter, havde falske bankkonti og falske identitetsdokumentation. De tiltalte optrådte som politisk og socialt aktive amerikanere for og imod bestemte kandidater,« sagde Rod Rosenstein.

»De etablerede også sociale mediesider og grupper for at kommunikere med amerikanerne, der var uvidende om, hvem de talte med. De købte politiske reklamer på sociale medienetværk. Russerne rekrutterede og betalte også reelle amerikanere for at engagere sig politisk i kampagner og arrangerede politiske møder,« fortsatte han.

Meget af det kan spores til et selskab: Internet Research Agency LLC i St. Petersborg, som i den brede offentlighed det seneste år er blevet kendt som ”troldefabrikken.”

12 af de tiltalte har arbejdet her. Den 13. tiltalte, forretningsmanden Jevgenij Prigozjin – en god bekendt til Ruslands præsident Vladimir Putin, der også menes at have spillet en rolle i forhold til propaganda til russere omkring russiske tabstal i Syrien - finansierede planen via selskaber som Concord Management and Consulting og Concord Catering.

Ifølge Rod Rosenstein er sagen en »påmindelse om, at folk ikke altid er, hvem de giver sig ud for på nettet.«

»Russiske sammensvorne ønsker at skabe splittelse i USA og underminere den offentlige tillid og demokratiet. Vi må ikke tillade, at det sker,« sagde han.

Ruslands udenrigsministerium har kaldt tiltalerne absurde.

Jevgenij Prigozjin har udtalt til nyhedsbureauet RIA Novosti, at amerikanere ser det, som de ønsker at se:

»Amerikanere er letpåvirkelige. Jeg har stor respekt for dem og er ikke oprevet over, at jeg er på den liste. Hvis de ønsker at se djævlen, så lad dem se ham.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Æresoprejsning til agurken: Så forbløffende sund er den

Karen Lyager
Ja, agurken består mest af vand. Men de sidste 5 pct. er spækket med supersunde stoffer, som de fleste af os har hårdt brug for. Ikke mindst i en varm sommer.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her