• Opdateret 05/02/2016 kl. 20:49

Erdogan: Rusland er i gang med en invasion i Syrien

Rusland og Assad har dræbt 400.000 i Syrien, siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Artiklens øverste billede
Tyrkiet beskylder Rusland for at forsøge at sikre en stat til Bashar al-Assad i Syrien.

Tyrkiet skruer op for krigsretorikken over for Rusland, som den seneste uge har indledt en stor offensiv i det nordlige Syrien.

Rusland har sammen med præsident Bashar al-Assads syriske styre dræbt "400.000 mennesker" i Syrien, siger den tyrkiske præsident til nyhedsbureauet Dogan.

- Rusland skal stilles til ansvar for de drab, som landet har begået på Syriens territorium. Ved at samarbejde med regimet er antallet af mennesker, de sammen har dræbt, nået op på 400.000, siger Erdogan ifølge det tyrkiske nyhedsbureau.

Det tal er noget højere, end de dødstal der ofte nævnes i forbindelse med krigen i Syrien. Drabstallet opgives jævnligt til omkring eller mindst 250.000.

I interviewet beskylder Recep Tayyip Erdogan også Rusland for at have invaderet Syrien.

Erdogan siger, at Rusland forsøger at sikre en stat til Bashar al-Assad i Syrien.

En lignende beskyldning kom forleden fra den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, som sagde, at der kan være tale om russiske krigsforbrydelser.

Adskillige tusinde syrere er i øjeblikket på flugt fra det krigshærgede Aleppo. De står fredag ved Syriens grænse til Tyrkiet, bekræfter FN.

- Det anslås, at op til 20.000 mennesker er samlet ved grænseovergangen Bab al-Salama, og yderligere 5000-10.000 er i Azaz, siger Linda Tom, som er talskvinde for FN's Kontor for Koordinering af Humanitære Forhold.

De mange syrere er flygtet fra Aleppo, som før krigen var landets største by. I snart fem år har den været en krigszone, og i dag ligger store dele af byen i ruiner.

Den seneste uge har der været flere rapporter om, at russiske kampfly bomber voldsomt i og omkring Aleppo.

Bag oplysningerne står blandt andet Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, som overvåger krigen via et netværk af meddelere i landet.

Repræsentanter for den syriske opposition, som har deltaget i et fredsmøde i Genève tidligere på ugen, beskylder russerne for at bombe civile i omfattende udstrækning.

Under mødet i Schweiz sendte den syriske opposition High Negotiations Committee en skarp kritik efter Vesten for ikke at stoppe Ruslands offensiv i Syrien.

Forholdet mellem Tyrkiet og Rusland er iskoldt. Det gik helt i hårdknude, da tyrkerne skød et russisk fly ned i november. Flyet havde krænket tyrkisk luftrum.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.