130 britiske imamer og religiøse ledere nægter at give London-terrorister muslimsk begravelse

Muslimske ledere fordømmer angrebet i London.

Artiklens øverste billede
Metropolitan Police i London har identificeret to af terroristerne fra lørdagens angreb. Khuram Shazad Butt (tv.) og Rachid Redouane, der også gik under navnet Rachid Elkhda. Foto: Metropolitan Police via AP

I samlet flok erklærer 130 britiske imamer og religiøse ledere nu, at de tager afstand fra de tre gerningsmænd, der lørdag aften dræbte syv mennesker ved London Bridge og Borough Market.

Markeringen indebærer, at de afviser at give gerningsmændene en traditionel, muslimsk begravelse.

Det oplyser de i en pressemeddelelse udgivet af ”The Muslim Council of Britain”, der dækker over i alt 500 sunnimuslimske moskeer, skoler og andre foreninger.

»Vi opfordrer også andre imamer og religiøse myndigheder til at trække et sådant privilegium tilbage (at modtage en muslimsk begravelse, red.). Den slags uforsvarlige handlinger er helt i modstrid med Islams høje lære,« lyder det i pressemeddelelsen.

Samtidig understreger de 130 religiøse ledere, at »vi er i dyb sorg over, at et terrorangreb igen er blevet udført i vores land af mordere, der forsøger at opnå religiøs legitimitet for deres handlinger. Vi ønsker at slå fast, at deres forkastelige handlinger hverken har legitimitet eller vores sympati«.

Det muslimske begravelsesritual består i, at den afdøde bliver afvasket (kaldet ghusl) og lagt i kisten, som bringes til en moské. Her siges der en fælles begravelsesbøn (kaldet janazah), som anføres af en imam.

Tidligere har en lokal fransk imam nægtet at begrave den ene af de to 19-årige terrorister, der angreb en kirke i den nordfranske by Saint-Étienne-du-Rouvray og dræbte en 85-årig præst.

Dén beslutning blev rost af den danske imam og formand for Dansk Islamisk Center, Waseem Hussain.

»Det er en måde, hvorpå det muslimske samfund kan vise det øvrige samfund og alle andre muslimer, at terrorangreb ikke er i orden. Man lægger et internt religiøst pres,« sagde han til Jyllands-Posten.

To af gerningsmændene fra angrebet i London er blevet identificeret i offentligheden.

Der er tale om den 27-årige Khuram Shazad Butt, som er britisk statsborger med pakistansk baggrund, samt den 30-årige Rachid Redouana, der over for politiet har hævdet at være fra Libyen og Marokko.

Khuram Shazad Butt har tidligere været kendt af politiet og den britiske efterretningstjeneste, men »der var ingen efterretninger, der antydede, at dette angreb var under planlægning,« lyder det i en pressemeddelelse.

I en dokumentar på Channel 4 om jihadister er det blevet påvist, at han havde kontakt til to såkaldte hadprædikanter.

Samtidig har vidner forklaret, at han skulle have forsøgt at radikalisere børn i området.

Den tredje og sidste gerningsmand arbejder politiet stadig på at fastslå identiteten på.

Terrororganisationen Islamisk Stat har påstået, at de stod bag angrebet i London, uden at det er blevet verificeret.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.