Dansk imam bakker op om fransk kollegas nej til at begrave terrorist

Det har stor religiøs betydning at nægte terrorister de muslimske begravelsesritualer, understreger en imam. Samtidig afviser Dansk Islamisk Begravelsesfond et tilbud om at ville begrave en dræbt terrorist fra Frankrig.

Artiklens øverste billede
Ud over at være imam er Waseem Hussain formand for foreningen Dansk Islamisk Center, der blandt andet arbejder for at »styrke danske muslimers medborgerskab til gavn for det danske samfund«. Foreningen driver en moské og et islamisk kulturcenter på Nørrebro i København. Foto: Niels Hougaard

Skal terrorister have en muslimsk begravelse – eller bør imamer sige nej?

Det spørgsmål debatteres nu, efter at en lokal fransk imam har nægtet at begrave den ene af de to 19-årige terrorister, som i sidste uge angreb en kirke i den nordfranske by Saint-Étienne-du-Rouvray og dræbte en 85-årig præst ved at skære hans hals over.

Nu blander endnu flere stemmer sig i debatten.

Én af er dem er den danske imam og formand for Dansk Islamisk Center, Waseem Hussain, som mener, at andre imamer og muslimske grupper bør følge eksemplet fra Frankrig, fordi det kan have en præventiv effekt på nogle potentielle terrorister.

»Det er en måde, hvorpå det muslimske samfund kan vise det øvrige samfund og alle andre muslimer, at terrorangreb ikke er i orden. Man lægger et internt religiøst pres,« begrunder han.

Waseem Hussain uddyber, at terroristers lig naturligvis skal begraves et eller andet sted, men det bør ikke ske med de tilhørende muslimske ritualer og den afskedsceremoni, som man normalt giver.

»Man kan selvfølgelig ikke bare lade døde terrorister være. Men spørgsmålet er, om de skal begraves med de muslimske ritualer? Det mener jeg ikke, at de fortjener,« siger han.

De muslimske begravelsesritualer består i, at den afdøde bliver afvasket (kaldet ghusl) og lagt i kisten, som bringes til en moské. Her siges der en fælles begravelsesbøn (kaldet janazah), som anføres af en imam. Disse to ritualer har stor betydning inden for islam, og det vil derfor have tilsvarende stor betydning, hvis ritualerne bliver droppet, forklarer Waseem Hussain.

»Det er to meget, meget centrale religiøse ritualer,« understreger han og giver et eksempel:

Efter det mislykkede militærkup i Tyrkiet i juli blev flere af de dræbte soldater som straf begravet uden de religiøse ritualer.

»Det er en anden type sag, fordi det er staten og ikke et lokalsamfund, der træffer beslutningen, men tankegangen er den samme,« siger Waseem Hussain.

Af andre personer, der bakker op om den franske imams beslutning, kan nævnes debattør og juridisk rådgiver Khaterah Parwani, læge og forfatter Haifaa Awad, debattør og jurastuderende Tarek Hussein og sognepræst Kathrine Lilleør.

Onsdag tog næstformand for Dansk Islamisk Begravelsesfond, Kasem Said Ahmad, dog afstand fra det franske initiativ og understregede, at alle muslimer uanset deres gerninger har ret til en muslimsk begravelse. Det er en imams pligt at udføre begravelsen, mente han. Samtidig erklærede han sig parat til – hvis den dræbte terrorists familie måtte ønske det – at lade den 19-årige Adel Kermiche blive begravet på den muslimske gravplads i Brøndby, som drives af Dansk Islamisk Begravelsesfond.

Fonden har efterfølgende meddelt i en pressemeddelelse, at Kasem Said Ahmads udtalelser står for egen regning og ikke afspejler fondens holdning.

»På den muslimske gravplads begraves kun muslimer, som Kirkeministeriet giver tilladelse til,« skriver fondens sekretær Vedat Aslan.

Kirkeministeriet oplyser, at der ikke er noget lovmæssigt i vejen for at begrave en fransk muslim eller andre udlændinge på den muslimske gravplads i Danmark, hvis den afdødes familie vel at mærke sørger for, at liget kommer hertil. Ingen ministeriel tilladelse er nødvendig. Det er dog ikke aktuelt på nuværende tidspunkt, og ministeriet har desuden ingen kommentarer til den konkrete sag.

Muslimer lægger blomster foran mindestedet ved kirken i Saint-Etienne-du-Rouvray i Normandiet, efter den 85-årige præst, Jacques Hamel, blev dræbt forrige uge. Foto: François Mori/AP Photo

Den franske imam Mohammed Karabila fra byen Saint-Etienne-du-Rouvray begrundede begravelsesafvisningen med, at han og det muslimske lokalsamfund i byen ønsker at tage kraftigst mulig afstand fra den »rædselsfulde og foragtelige« terrorist.

»Vi gør det for at tage afstand fra det, som denne kvalmende person har gjort. Ingen officielle personer vil deltage i en eventuel begravelse. Ingen. Hverken moskéen eller jeg. Der kommer ingen officielle personer for ikke at blive tilsmudset af denne horrible handling,« sagde imamen, som også er leder af den lokale muslimske kultursammenslutning, i et interview med Jyllands-Posten, som kan læses her.

»Det muslimske samfund må tage ansvar. Det er rigtigt, at vi kunne have ladet være med at sige noget, men vi vil jo fortælle folk, at vi er solidariske, og vise, at vi fordømmer denne handling,« tilføjede han.

Også Waseem Hussain mener, at terrorister forbryder sig mod deres religion ved at dræbe uskyldige civile.

Som han ser islam, er terroristers handlinger i modstrid med læren om tillid, tolerance, ansvarlighed og fred, som religionen bygger på. Samtidig anerkender den danske imam, at der til alle tider har fandtes fanatiske muslimer, som tolker deres religion helt anderledes.

Waseem Hussain peger desuden på, at det kan være et dilemma, om terrorister skal have et offentligt gravsted eller ligge helt anonymt, da der også kan være et hensyn at tage til familien.

»Det er en anden type overvejelse, som må afhænge af den konkrete situation,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.