Putin ser brexit som en sejr

Den russiske præsident Vladimir Putin er godt tilfreds med briternes farvel til EU. Men på længere sigt er resultatet ikke kun til fordel for Rusland, vurderer en ekspert.

Artiklens øverste billede
Præsident Putin glæder sig umiddelbart over briternes farvel til EU, lyder vurderingen fra Ruslands-ekspert, Flemming Splidsboel. Foto: Alexander Zemlianichenko

Den russiske præsident Vladimir Putin kan gå på weekend som en tilfreds mand.

Briternes beslutning om at forlade EU passer nemlig Ruslands alfahan ganske godt, lyder vurderingen fra seniorforsker ved DIIS og Ruslands-ekspert, Flemming Splidsboel.

»Putin ser dette som en umiddelbar sejr,« siger han til Jyllands-Posten.

Med briternes EU-exit er magtbalancen mellem EU og Rusland nemlig blevet forskudt, da EU er blevet betydeligt svækket.

Ifølge Flemming Splidsboel håber Putin på, at den nye, usikre situation i EU vil medføre, at de økonomiske sanktioner, unionen har iværksat imod Rusland, vil falde fra hinanden.

Sanktionerne blev indført efter Ruslands annektering af Krim i 2014, og har stor betydning for den russiske økonomi, der nærmest er gået i stå. Og det lider befolkningen under.

Hvis Putin kan slippe fri af sanktionerne, kan det derfor hjælpe ham i en række udfordringer, han står over for de næste år, forklarer Splidsboel.

»Senere i år er der valg til Dumaen (det russiske parlament, red.), og i 2018 er der præsidentvalg i Rusland. Selvom der ikke er tvivl om resultatet, ønsker Putin et roligt valg, og en forbedret russisk økonomi vil hjælpe Rusland til at opnå det mål.«

Men selvom Putin kan drage umiddelbar nytte af briternes farvel til EU, vurderer Flemming Splidsboel også, at situationen ikke vil gavne Rusland på længere sigt. Tværtimod.

»Det gør det nemmere for ham at vinde de næste slag, men det betyder på ingen måde, at han vinder krigen,« siger Splidsboel og understreger, at et svækket Europa ikke er i Ruslands interesse.

Halvdelen af handlen og op mod 80 pct. af investeringerne i det enorme land kommer nemlig fra Europa, så hvis brexit får negative konsekvenser for økonomien i EU, vil det også få negative konsekvenser for Rusland.

»Europa er en motor, der også er med til at drive Rusland. Så jo bedre det går for Europa, jo bedre vil det også gå for Rusland,« siger Flemming Splidsboel.

Fra Natos side har man advaret om, at det vil svække Nato hvis briterne valte at forlade EU.

Også militært kan den russiske præsident få gavn af briternes EU-farvel.

Fra Natos side har man advaret om, at det vil svække Nato, hvis briterne valgte at forlade EU. Storbritannien har været USAs nærmeste allierede i EU, og det kan dermed skade det transatlantiske bånd, at de har stemt sig ud.

»Storbritannien er en stærk fortaler for transatlantiske bånd, men også for et samarbejde mellem Nato og EU. Så det er en fordel for Nato, at briterne tager den rolle,« har Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, tidligere sagt.

Ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Johannes Riber Nordby vil Storbritanniens EU-exit da også have konsekvenser.

»Storbritannien kan helt generelt ikke være med i EUs fælles forsvarspolitik længere og må vælge til og fra, hver enkelt gang de skal være med,« siger han til Jyllands-Posten og understreger, at man fra EUs side er interesserede i at få Storbritannien med i så mange forsvarsopgaver som muligt, da de er en stor militær kapacitet.

Johannes Riber Nordby ser dog ikke, at truslen fra Rusland har ændret sig i et rent militært perspektiv.

»Situationen ville have været en helt anden og meget værre, hvis de havde meldt sig ud af Nato,« siger han og tilføjer:

»Så ud fra et rent militært perspektiv bekymrer jeg mig ikke om udmeldingen.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.