Avis: Tyskland er bekymret for dominoeffekt efter brexit

Tyskland og EU må forhandle med briterne og tilbyde en partnerskabsaftale, anbefaler tysk strategipapir.

Artiklens øverste billede
De lande, som Tyskland frygter, kunne tænkes at lave en frexit, nexit, hexit eller anden form for udmeldelse fra unionen, er Frankrig, Østrig, Finland, Holland og Ungarn, fremgår det af et dokument, som avisen Die Welt er kommet i besiddelse af som. Foto: Matt Dunham

Tysklands regering er bekymret for, at andre lande kan vælge at følge trop og forlade EU, sådan som briterne har besluttet ved torsdagens folkeafstemning.

Bekymringen kommer til udtryk i et strategipapir fra det tyske finansministerium, som avisen Die Welt er kommet i besiddelse af efter den britiske brexitafstemning.

De lande, som Tyskland frygter, måske kunne tænkes at lave deres egen exit fra unionen, er Frankrig, Østrig, Finland, Holland og Ungarn, fremgår det af dokumentet.

Strategipapiret anbefaler, at Tyskland sammen med EU tilbyder Storbritannien "konstruktive exit-forhandlinger" med det mål at indgå en form for partnerskabsaftale med Storbritannien.

Af det lækkede strategipapir fremgår også, at Tyskland fremover kan komme til at bidrage med mere til det europæiske budget, når Storbritannien forlader EU.

Det kan koste Tyskland over 22 milliarder kroner ekstra årligt i bidrag til EU's fælleskasse, skriver avisen.

Langt størstedeln af indtægterne i EU's fælles kasse kommer fra medlemslandene, der betaler et kontingent udregnet ud fra landets bruttonationalindkomst.

Tyskland skal i 2016 betale godt op mod 225 milliarder kroner i bidrag til EU-budgettet, mens Danmark ifølge EU-oplysningen skal betale op mod 21 milliarder.

Danmark, Tyskland og Storbritannien er blandt de lande, der betaler mere til EU's kasse, end de får igen i for eksempel landbrugs- og uddannelsesstøtte.

Ifølge det danske finansministerium har man ikke regnet på, hvor meget ekstra Danmark kan komme til at bidrage med til det europæiske budget, når Storbritannien forlader EU.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.