Fortsæt til indhold
Krigen i Ukraine

Tiden løber fra ukrainernes bedste kampvogn

Fra at have deciderede kampvognsslag har krigen ændret sig og skubbet kampvognene i baggrunden. De fungerer nu i højere grad som mobile artillerisystemer. Det gælder selv for ukrainernens bedste, og sjældneste, hjemmeproducerede kampvogn – Oplot'en.

KUPIANSK-AKSEN

Mellem de afpillede træer står kampvognene gemt under termiske lagener og camouflagenet. Fra tid til anden bliver de kaldt frem – som oldboys i en krig, der for længst er begyndt at handle om, hvor mange billige droner man kan sende afsted.

Der er noget nærmest arkæisk over kampvognene, som de står gemt i en skov ved Kupiansk, en by i det nordøstlige Kharkiv, som russerne forsøger at indtage.