Magten i Norge skifter hænder dagen efter blodigt angreb

Mens rystelserne efter et dødeligt angreb i Norge onsdag endnu ikke har lagt sig, får landet ny statsminister.

Norges nye regering overtog magten i Oslo torsdag. Dagen efter at landet blev rystet af et blodigt angreb i Kongsberg.

- Vi er meget berørt af det, som skete i Kongsberg i går, siger den nyudnævnte statsminister, Jonas Gahr Støre, ifølge nyhedsbureauet NTB.

Udtalelsen kom, efter at han havde været hos kong Harald i det kongelige slot i Oslo, hvor også den afgående statsminister, den konservative Erna Solberg, havde været forbi forud for regeringsskiftet.

Skiftet fandt officielt sted klokken 12.

Onsdag aften dræbte en 37-årig mand med bue og pil fem personer, mens han sårede tre i byen Kongsberg.

Oprindeligt lød antallet af sårede på to, blandt dem en politibetjent, der ikke var på arbejde. Men torsdag er tallet opjusteret til tre. Den tredje sårede var selv taget til en lægevagt et andet sted, meddeler Sør-Øst politidistrikt.

Torsdag har politiet holdt pressemøde om sagen, som fortsat efterforskes.

Den nye regering, som blev indsat torsdag formiddag, består ud over Støre selv af 18 ministre, hvoraf ti er kvinder. Gennemsnitsalderen i den nye regering er 46 år.

42-årige Trygve Slagsvold Vedum, som er Senterpartiets leder og Støres koalitionspartner, bliver finansminister.

Den yngste minister er justitsminister Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet. Hun er 28 år gammel.

- Hun får et stort job i en ung alder, men vi er trygge ved, at vi har fået en visionær og handlekraftig politiker, som tager fat, sagde Støre om den nye minister.

Jonas Gahr Støre og Arbeiderpartiet (Ap) nåede i sidste uge til enighed med Senterpartiet om at danne en mindretalsregering i Norge.

Tilsammen sætter de to partier sig på 76 af Stortingets 169 mandater.

To af de nye ministre var ifølge NTB med på Utøya i 2011, hvor nordmanden Anders Behring Breivik dræbte 69 personer ved en sommerlejr for Arbejdernes Ungdomsfylkning.

Det drejer sig om Tonje Brenna (Ap), der bliver uddannelsesminister, samt Jan Christian Vestre (Ap), der bliver handelsminister.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.