Studie: Test af børn er lige så effektivt som isolation

Et nyt engelsk studie viser, at det er lige så effektivt at teste børn dagligt som at sende dem i isolation.

Artiklens øverste billede
Studiet kommer på samme tid som en "pingdemi" raser i Storbritannien. Hundredtusindvis af arbejdere og skolebørn er sendt i isolation, fordi de er nære kontakter til en smittet. Arkivfoto: Sebastian Willnow/AP/Ritzau Scanpix

Et studie fra Oxford University tyder på, at daglig test af børn for corona er lige så effektivt som at sende dem i isolation, hvis en af deres klassekammerater er testet positiv for coronavirus.

Det skriver den britiske avis The Telegraph, der har fået indblik i studiet.

Studiet har påvist, at 98,4 procent af børn, der blev sendt hjem i isolation ti dage, aldrig fik corona.

Skoler, der testede børn dagligt - i stedet for at sende dem i isolation - oplevede fire procent færre coronatilfælde.

Eksperter siger, at en mulig forklaring kan være, at børnene var mere åbne om, hvem deres nære kontakter var, når konsekvenserne ikke var lige så alvorlige.

- Det øger muligheden for at tilbageholde smitten på en meget mere behagelig og socialt acceptabel måde, siger Tim Peto, der er professor i medicin på Oxford University og en af hovedforskerne bag studiet.

Studiet kommer på samme tid som en ”pingdemi” raser i Storbritannien. Hundredtusindvis af arbejdere og skolebørn er sendt i isolation, fordi de er nære kontakter til en smittet.

Tilnavnet kommer, fordi man får besked om, at man er nær kontakt med et ”ping” fra en smittesporingsapp på telefonen.

Holdet bag studiet siger, at resultaterne giver håb til lovgivere, der forsøger at sætte en stopper for "pingdemien", fordi den viser, at virus kan kontrolleres på en mindre destruktiv måde.

Jonathan Ball, der er professor i molekylær biologi ved Nottingham University, siger, at studiet viser, at "unødvendig forstyrrelse" kan forhindres med daglige test.

- Det vil altid være svært at definere den relative effektivitet af isolation imod testning, fordi man må antage mange ting. Lægger man det til side, viser dette studie, at daglige test frem for isolation af kontakter er effektivt i forhold til at forhindre fremadrettet smitte, siger han til The Telegraph.

Forsøgene, som studiet er baseret på, blev foretaget mellem april og juni og omfattede mere end 200 skoler.

Halvdelen af de 200 skoler fortsatte med de samme regler, mens resten fik lov til at teste eleverne i stedet for at bede dem om at isolere sig.

Ifølge The Telegraph er 6,2 millioner personer i England og Wales blevet bedt om at gå i isolation siden maj.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.