• Opdateret 13/09/2019 kl. 16:08

Johnson er forsigtig optimist før brexit-møde med Juncker

På et møde mandag vil den britiske premierminister og EU's kommissionsformand bygge videre på små fremskridt.

Artiklens øverste billede
Juncker og Johnson skal forsøge at sætte yderligere skub i de aktuelle forhandlinger, der ifølge EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, giver grund til "nogen optimisme". Foto: Daniel Leal-Olivas/Reuters

Boris Johnson rejser mandag med fornyet optimisme til Luxembourg for at søge en vej ud af brexit-krisen på et møde med EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

- Jeg er forsigtig optimist. Men uanset udfaldet kommer vi ud (af EU, red.) 31. oktober, siger Johnson i Doncaster ifølge avisen The Guardian.

Han tilføjer, at han mener, at der er sket betydelige fremskridt i processen. Meldingerne fra EU-Kommissionen og diplomater i Bruxelles er en anelse mere afventende, i forhold til om det skulle lykkes at lande en aftale.

Premierministeren og kommissionsformanden skal på mandagens møde drøfte de idéer, som brexitforhandlerne har arbejdet på.

Storbritannien forlader EU 31. oktober, hvis ikke andet aftales inden da.

Det kan ske med eller uden en aftale. Det sidste vil få store - ikke mindst økonomiske - følger for begge parter, dog mest for Storbritannien, vurderes det af eksperter - både britiske og i det øvrige EU.

Johnson erklærede, da han i sommer overtog posten som premierminister, at han ikke havde i sinde at rejse rundt i Europa for at sikre briterne en brexit-aftale. EU-lederne kunne komme til London, hvis de ville noget.

Det blev af iagttagere vurderet som forhandlingstaktik. Forgængeren Theresa May havde - uden held til at gennemføre brexit - forsøgt sig med en åben og imødekommende tilgang.

Siden har Johnson imidlertid været i både Paris og Berlin - og senest i Irland.

EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, som efter 1. november er udset til en rolle som handelskommissær, mener, at udviklingen er positiv.

- Den seneste udvikling i London giver os grund til nogen optimisme, siger Hogan ifølge RTE, der er Irlands svar på DR.

EU-Kommissionens talskvinde vil mandag ikke kommentere forhandlingerne, som finder sted "løbende" blandt embedsmænd.

Storbritannien præsenterede 11. september på et teknisk møde med EU-Kommissionen nogle idéer til toldarrangementer ved den irske grænse. Det er grænsen, der fortsat volder problemer i forhandlingerne.

Desuden havde parterne på mødet en drøftelse af den politiske erklæring, som følger med skilsmisseaftalen.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.