Annonce
Europa

Tyske toppolitikere vil have en tysker som ny EU-boss

EU-kommissær Günther Oettinger sætter navn på favorit som kommissionsformand.

Manfred Weber er tyske toppolitikeres førstevalg til posten som EU-Kommissionens formand. Foto: Lars Krabbe

Manfred Weber, som leder Europa-Parlamentets største politiske gruppe, den konservative EPP, vil være en kompetent og passende formand for EU-Kommissionen.

Anbefalingen kommer fra Tysklands erfarne EU-kommissær, Günther Oettinger, under et pressemøde i Bruxelles om unionens kommende budgetperiode.

- Jeg har tillid til ham, og jeg er overbevist om, at han har alle kvalifikationer, siger Oettinger.

Kommissæren sidder selv i ledelsen hos det tyske regeringsparti CDU, der på europæisk plan er knyttet til EPP.

EU-Kommissionens nuværende formand, luxembourgeren Jean-Claude Juncker, træder tilbage efter valget til EU-Parlamentet i maj 2019.

Juncker vil have 10.000 grænsevagter inden 2020

Flere navne er blevet nævnt i spillet om den tunge post. Men der har været stille omkring de mulige kandidater, og de øvrige kommissærer har ikke ytret sig om favoritter.

- Jeg mener, at det er min ret - eller måske tilmed en demokratisk forpligtelse - at jeg kommer med en klar anbefaling, siger Günther Oettinger.

Mulige kandidater i EPP skal præsenteres i september. Partiet vælger dets topkandidat på en kongres i Helsinki 8. november.

EU-top: Ingen automatik i valg af ny kommissionsformand

Forbundskansler Angela Merkel i Tyskland går ifølge flere medier beslutsomt efter at bringe en landsmand i spidsen for EU-Kommissionen.

Hun er, skriver avisen Handelsblatt, klar til at ofre en ellers oplagt kandidat i Jens Weidmann, lederen af den tyske centralbank, til posten som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Det er vigtigere med en kommissionsformand end en bankboss, lyder analysen fra regeringschefen i Berlin.

Ifølge Handelsblatt ser Merkel gerne økonomiminister og partikollega Peter Altmaier som afløser for Juncker. Men også Webers navn er nævnt.

Den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har været nævnt som mulig kandidat til formandsposten.

Ifølge netavisen Politico er konkurrencekommissæren et varmt bud, som den franske præsident, Emmenuel Macron, støtter.

Vestager selv har holdt kortene ret tæt til kroppen. Den radikale eksminister har ikke lagt skjul på, at hun gerne vil være kommissær igen, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke bakket op om det ønske.

EU's stats- og regeringschefer talte om processen på et topmøde tidligere på året. På mødet kom det frem, at de forbeholder sig retten til at pege på den næste formand for EU-Kommissionen.

Europa-Parlamentets medlemmer insisterer imidlertid på, at de ikke vil godkende en kandidat, der ikke har været spidskandidat for en gruppe ved parlamentsvalget.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her