Fortsæt til indhold
Asien

Xi gennemfører udrensninger i militæret

Amerikanske analytikere vurderer, at korruption kan have sat Kinas militære kapacitet tilbage.

Det mest opsigtsvækkende var ikke det store antal straffede – om end det er stort – eller løftet om en forstærket kamp mod korruption i samfundet som helhed og kommunistpartiet i særdeleshed.

Det mest bemærkelsesværdige i de lange partikontrollerede beretninger i de kinesiske medier om den forstærkede kamp mod korruption er, at det ikke nævnes med et ord, at præsident Xi Jinping står midt i en af de største udrensninger i det kinesiske militær i moderne tid.

Den proces vil fortsætte langt ind i 2024, og alt tyder på, at det handler om korruption i stor stil, selv om det ikke kan udelukkes, at den politiske magtkamp i det kommunistiske parti nu også ruller igennem de militære systemer.