500 togvogne ombygges til corona-hospitaler i New Delhi

I Indiens hovedstad er der registreret 2000 nye smittetilfælde på to døgn.

500 togvogne i Indien er ved at blive ombygget til små hospitaler, hvor der kan foretages test og behandling af coronaviruspatienter.

Det er Indiens regering, som har beordret togvognene ombygget til minihospitaler i New Delhi. Det sker på baggrund af et stigende antal coronasmittede og mangel på hospitalspladser.

I den indiske hovedstad er der registreret 2000 nye smittetilfælde de seneste to døgn, og storbyen er blevet det største epicentrum for virusset sammen med storbyerne Mumbai og Ahmedabad.

I alt er der registreret 38.958 smittetilfælde i New Delhi, og det kan nå op på en halv million inden midten af juli, hvis det nuværende smittetryk fortsætter.

For at råde bod på de manglende sygesenge har jernbaneministeriet stillet 500 togvogne til rådighed.

- De indrettes med udstyr og omkring 8000 senge, siger indenrigsminister Amit Shah i et tweet.

New Delhi har omkring 20 millioner indbyggere.

Indien er det fjerde land på listen over værst ramte lande med over 320.000 registrerede coronasmittede på nationalt plan.

Premierminister Narendra Modi indførte en landsomfattende nedlukning sidst i marts. Denne er senere blevet lempet på en række områder, efter at den førte til kaos for mange af de fattigste.

Titusinder af daglejere stod pludselig stod uden indkomst, da Indien lukkede ned den 24. marts. Mange var ilde stedt langt fra deres hjem, da tog og busser holdt op med at køre.

I en lang periode var mange undervejs og tilbagelagde store afstande til fods, på cykel, i tuk-tuks eller i overfyldte lastbiler.

Sundhedseksperter siger, at den omfattende nedlukning af Indiens samfund har begrænset udbredelse af Covid-19, men at millioner, som lever i fattigdom, er blevet frataget deres små daglønninger.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.