Rapport: Kina er storeksportør af overvågning til andre lande
Ifølge en "demokratisk vagthund" sælger Kina viden og udstyr til at monitorere internettet til dusinvis af lande.
Den kinesiske kontrol med landets borgere er under kraftig intensivering bl.a. med ibrugtagningen af 600 mio. overvågningskameraer i løbet af 2020 og skarp kontrol med adgangen til internettet allerede i dag. Dermed har landet opbygget en solid viden, som andre lande er interesserede i, skriver Reuters.
Det er den amerikanske organisation Freedom House, der hovedsageligt er finansieret af regeringen, der har analyseret udviklingen. Og tendensen er klar. I løbet af de seneste to år er der sket en kraftig vækst i eksporten af værktøjer til overvågning og til at opretholde en restriktiv internetpolitik. I praksis er der bl.a. tale om, at Kina har afholdt seminarer for 36 lande i henholdsvis Mellemøsten og det sydøstlige Asien. I forlængelse af disse samarbejder har Vietnam, Uganda og Tanzania introduceret nye teknikker til at øge kontrollen med internettet.
»Styret i Beijing er på åbenlys charmeoffensiv. Man håber på at finde allierede i forhold til at føre en stram cybersikkerhedspolitik,« siger Adrian Shahbaz, der er researchansvarlig hos Freedom House.
Kina har svaret igen på den kritiske, amerikanske rapport.
»Beskyldningerne er uprofessionelle og uansvarlige,« siger Lu Kang, talsmand for Kinas udenrigsministerium, til Reuters.
Ifølge Freedom House er truslen mod menneskerettighederne generelt øget væsentligt i takt med, at avancerede it-teknologier bliver tilgængelige for regeringer verden over. 13 lande, heriblandt Rwanda og Bangladesh, har retsforfulgt borgere i 2018 for angiveligt at have spredt ukorrekte informationer.