Fakta: Japansk kult troede på Jordens undergang
Torsdag er der sat punktum for en dommedagskult, som i 1990'erne skabte rædsel i Japan.
De sidste seks dømte medlemmer af en japansk dommedagskult ved navn Aum Shinrikyo er torsdag blevet henrettet.
Her kan du blive klogere på bevægelsen:
- Aum Shinrikyo blev dannet i Japan i midten af 80'erne som en gruppe, der blandede hinduisme, buddhisme og kristne dommedagsprofetier.
- Navnet betyder "den højeste sandhed".
- Gruppens stifter, Shoko Asahara, betegnede sig selv som både Kristus og den første "oplyste" siden Buddha.
- Aum Shinrikyo tiltrak mange unge fra både japanske og udenlandske eliteuniversiteter. På sit højeste påstod den at have 10.000 medlemmer i Japan.
- Gradvist udviklede gruppen sig til en dommedagskult, som troede, at verden ville gå under i en ny verdenskrig.
- Den 20. marts 1995 angreb gruppen undergrundsbanen i Tokyo med nervegassen sarin og spidse paraplyer. De følgende måneder forsøgte kultmedlemmer at udføre lignende angreb på metrostationer.
- Kulten skiftede senere navn til Aleph og tog afstand fra Asahara. Aleph-medlemmerne menes dog fortsat at være inspirerede af den tidligere kultleder.
Kilder: AP, BBC og The Japan Times./ritzau/