Disse temaer vil præge USA i 2013

Los Angeles

Budgetunderskud, gældsloft og en skattereform.

De seneste måneder har disse emner domineret den politiske dagsorden ikke mindst i forbindelse den netop indgåede budgetaftale, der skal forhindre USA i at ryge i den såkaldte økonomiske afgrund.

Temaerne vil dog også være i fokus 2013, fordi politikerne i Washington med aftalen har forsøgt at købe tid for den amerikanske økonomi.

Økonomisk omdømme

Aftalen indeholder nemlig en to måneder lang udsættelse af de mest dramatiske offentlige besparelser, som dermed snart bliver genstand for debat i USA’s lovgivende forsamling.

Samtidig rammer USA i disse dage det såkaldte gældsloft, som betyder, at stormagten i princippet ikke kan låne mere.

Derfor har finansministeriet nu forsøgt at forsinke processen med en række bogføringsmæssige manøvrer, som kan udskyde fristen for en forhøjelse af loftet i to måneder.

Inden da skal politikkerne så forsøge at blive enige om at hæve loftet for at undgå mistillid til de amerikanske finanser og forstyrrelser på det finansielle marked.

Fem andre temaer

Men hvilke andre emner kommer i fokus i amerikansk politik i 2013?

Tv-stationen CNN har givet sit bud på fem politiske temaer, der er værd at holde øje med i år.

1. Debat om strammere våbenlovgivning:

Skolemassakren i Newtown, Connecticut har allerede bragt våbenlovgivningen tilbage til toppen af prioriteringslisten for Det Hvide Hus og mange demokrater i Kongressen.

Massakren var den fjerde episode i år, hvor en person i USA gik amok med skydevåben og tog adskillige menneskeliv.

Præsident Barack Obama nedsatte før årsskiftet en gruppe, anført af vicepræsident Joe Biden, som skal se på en revision af USA's våbenlovgivning.

Allerede i første halvår vil gruppen at fremsætte en række forslag, som ventes at lægge op til en skrappere kontrol med, hvem der køber våben, og forbud mod visse våbentyper.

”Hvis der bare er en ting, som vi kan gøre for at forhindre den slags hændelser, så har vi alle en dyb forpligtelse til at forsøge,” sagde præsidenten, da gruppen blev nedsat.

De amerikanske vælgere står delt i spørgsmålet om strammere våbenkontrol, og forslagene ventes at møde massiv modstand hos republikanerne, som henviser til den forfatningssikrede ret til at bære og eje våben.

2. Indvandringsreform

Mange forventer, at Barack Obama også vil vise vilje til at tage fat på et kontroversielt emne som indvandring.

Kort efter valgsejren sagde præsidenten, at han ville tage hul på arbejdet med et omfattende lovforslag kort efter sin genindsættelse i januar, fordi der er behov for at ”gribe øjeblikket”.

Reformen skal efter alt at dømme omhandle alt lige fra grænsekontrol og sanktioner mod virksomheder, der ansætter indvandrere uden papirerne i orden til forslag om permanente opholdstilladelser og flere rettigheder til de over 11 millioner illegale indvandrere, der bor i USA.

Selvom republikanerne sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus, det ene af Kongressens kamre, er der mulighed for en tværpolitisk aftale.

Det forlyder i hvert fald, at flere republikanere vil støtte en reform i bestræbelserne på at tilfredsstille den voksende latino-befolkning, som hovedsageligt stemte på demokraterne ved præsidentvalget i november.

3. Det Republikanske Partis fremtid

I 2013 forestår der ifølge mange politiske iagttagere en debat og et større internt rivegilde i Det Republikanske Parti, som befinder sig i en krise efter Mitt Romneys valgnederlag til Obama.

Valgresultatet viste, at partiet har særdeles store vanskeligheder ved at mønstre tilhængere blandt kvinder og ikke-hvide grupper. Problemet for partiet er alvorligt, fordi minoritetsgrupperne vokser betydeligt hurtigere end USA's hvide befolkning.

Nogle medlemmer taler om et opgør med den indflydelsesrige Tea Party-bevægelse og for et større og mere inkluderende parti, der forholder sig til de demografiske ændringer.

Andre mener, at partiet kommer længst ved at være tro mod partiets sjæl og konservative rødder.

Sidst på måneden holder Republican National Committee sit årlige møde, hvor valgnederlaget skal granskes, og hvor visionerne for partiets fremtid skal drøftes.

4. Fremtrædende kandidater i guvernørvalg

Selvom præsidentvalget er overstået, er der lagt op til en række spændende valgkampe i 2013.

Blandt andet afholder New Jersey og Virginia guvernørvalg, og det imødeses med spænding i de amerikanske medier.

I Virginia duellerer den fremtrædende Tea Party-republikaner Ken Cuccinelli og Terry McAuliffe, som tidligere har ledet Det Demokratiske Parti.

I New Jersey var der lagt op til en spændende duel mellem den republikanske guvernør Chris Christie og demokraternes borgmester i Newark Corey Booker.

Corey Booker har imidlertid trukket sig fra ræset.

Alligevel glæder iagttagere sig til at se Christie i aktion i en valgkamp, fordi han bliver nævnt som en mulig præsidentkandidat i 2016.

Den bramfri politiker kæmper blandt andet for offentlige besparelser. I modsætning til flertallet af republikanske kandidater går han ind for våbenkontrol, og han tror også på menneskeskabte klimaforandringer.

Det er argumenter, der kan være tillokkende for USA's uafhængige vælgere.

Men Christie kan ifølge iagttagere få svært ved at klare sig helskindet igennem de republikanske primærvalg, som ofte afgøres af partiets højrefløj.

En vigtig plads i Senatet kan ligeledes komme i spil, hvis Barack Obama udnævner John Kerry som ny udenrigsministerposten efter Hillary Clinton.

Dermed er der lagt op til en spændende valgkamp i Massachusetts. Republikaneren Scott Brown tabte sidste år i samme stat til Elizabeth Warren i et opgør, der tiltrak stor medieopmærksomhed. Han kan få comeback, hvis Kerrys vigtige plads bliver ledig.

5. Præsidentvalget 2016

Ja, den er god nok. Selvom der er fire år til næste præsidentvalg, er opvarmningen til præsidentvalget i 2016 i fuld gang.

Medierne er allerede begyndt at fundere over, hvem der mon har planer om at stille op næste gang. Selvom Hillary Clinton endnu ikke har forladt posten som udenrigsminister, nævnes hun allerede som en oplagt præsidentkandidat i 2016.

På den republikanske side vil medierne nøje følge politikere som Chris Christie, Marco Rubio, Paul Ryan, Bobby Jindal, Rand Paul, Jeb Bush og Rick Santorum.

Hvis de har præsidentambitioner, skal så småt i gang med at skrabe penge sammen, støtte op om partifæller i lokale valg og skrive biografier og bøger om deres visioner.

Og det vil uden tvivl blive overvåget og omtalt nøje i de amerikanske medier allerede i år.