Fortsæt til indhold
International

Fakta: Det handler EU og Kinas strid om

En stort anlagt erklæring, der blandt andet skulle vise EU og Kinas kamp for klimaet er gået i vasken.

/ritzau/

En stort anlagt erklæring, der skulle sende et signal om, at Kina og EU står sammen i kampen mod global opvarmning, er gået i vasken ved afslutningen af et topmøde mellem de to parter.

Læs her, hvad striden bunder i.

  • Kina blev i 2001 medlem af Verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organisation).
  • Men en særlig bestemmelse for Kinas medlemskab betyder, at landet endnu ikke er anerkendt som fuldt udviklet markedsøkonomi.
  • Kinas særstatus betyder blandt andet, at det er lettere for andre lande i WTO at dokumentere dumping fra kinesiske virksomheder og pålægge antidumpingtold for at udligne varernes pris.
  • Fjerner man denne særstatus, kan Kina ikke kontrolleres på samme måde.
  • EU vil ikke give Kina status af markedsøkonomi, fordi EU ikke anerkender prisdannelsen på det kinesiske marked. Man mener blandt andet, at Kina dumper priserne på stål.
  • WTO er den eneste globale organisation, der tager sig af handelsregler mellem lande i verden.

Kilde: Udenrigsministeriet, Information, Financial Times.