Chokeret Özlem Cekic oplevede skyderier og F16-fly fra altanen

»Det er som om, at man har været i en boksekamp, og nu falder sammen,« siger den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic, der oplevede skyderier og kaos på tætteste hold under nattens kupforsøg i Tyrkiet.

Artiklens øverste billede
Forsøget på militærkuppet er en øjenåbner for den vestlige verden om, at Tyrkiet er et kæmpe vakuum, mener Özlem Cekic. Foto: Carsten Bundgaard

Özlem Cekic er en chokeret kvinde.

Debattøren, foredragsholderen og forfatteren har i de seneste uger været på ferie med sin familie i Tyrkiet, hvor en fraktion af det tyrkiske militær natten til lørdag indledte et kupforsøg mod landets præsident Recep Tayyip Erdogan.

Özlem Cekic og familien befinder sig i byen Polatli, der ligger små 80 km fra hovedstaden Ankara, og her oplevede den tidligere folketingspolitiker for SF en nat, hun aldrig vil glemme.

»Det var helt forfærdeligt det, der foregik. Det var fuldstændig kaotisk,« siger Özlem Cekic, der er en »dødtræt mor« efter kun få timers søvn på grund af urolighederne nær den by, hvor hun blev født for 40 år siden.

»Vi stod på altanen og hørte skyderier og F16-fly komme flyvende, mens tankerne kredsede om familiens sikkerhed. Det var virkelig grænseoverskridende. Der var udgangsforbud og undtagelsestilstand, og jeg tænkte på, hvordan vi kunne slippe væk herfra,« siger hun.

I løbet af natten tonede Recep Tayyip Erdogan frem på CNN Türk, hvor han over en Facetime-forbindelse opfordrede folk til at gå på gaden. Da landets øverste leder måtte tale til befolkningen over en mobiltelefon gik alvoren op for Özlem Cekic.

»Sammen med mio. af andre mennesker gik min far ud på gaden, hvor de omkringliggende moskeer også opfordrede folk til at komme ud,« siger hun.

Da Jyllands-Posten taler med den tidligere folketingspolitiker lørdag eftermiddag, er der i byen en stemning af stilhed før stormen, fortæller hun.

»Det er som om, at man har været i en boksekamp, og nu falder sammen,« siger Özlem Cekic.

Hun kalder forsøget på militærkuppet en øjenåbner for den vestlige verden om, at Tyrkiet er et kæmpe vakuum.

»Man har diskuteret truslen fra Islamisk Stat, presse- og ytringsfriheden er under ekstremt pres og stemningen er anspændt. Og så kommer truslen pludselig et helt andet sted fra i form at et forsøg på et militærkup,« siger hun.

På et pressemøde lørdag formiddag lykønskede Tyrkiets premierminister Binali Yildirim landet med at have overkommet nattens kupforsøg. Men det ændrer ikke ved, at Tyrkiet ifølge Özlem Cekic er efterladt i uforudsiglighed.

»Ethvert demokratisk menneske kan ikke støtte et militærkup, men spørgsmålet er nu hvad der kommer til at ske nu. Vil præsident Erdogan bruge anledningen til at vise sin magt og lave yderligere frihedsindskrænkninger? Vil den massive oprydning i militæret foregå efter rigtige retsprincipper, og hvilken rolle vil den vestlige verden spille?« spørger Özlem Cekic og svarer selv:

»Det er ekstremt bekymrende og uforudsigeligt at sige, hvad der kommer til at ske,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.