Analyse: Kupforsøg i Tyrkiet ser ud til at være slået fejl

Militærets forsøg på at vælte Erdogan er foreløbig endt i et triumftog for Tyrkiets mægtigste politiker. Men kupmagere nægter at give op og kontrollerer stadig dele af hovedstaden.

Artiklens øverste billede
Tyrkere har stillet sig op på en tank, efter de har stoppet den i Istanbul. Lørdag kom det frem, at dele af den tyrkiske hær har forsøgt at kuppe den tyrkiske regering. Foto: Ismail Coskun/AP

Militæret har gjort det tre gange før. Tvunget folkevalgte politikere fra magten ved hjælp af kampvogne i gaderne. Men bagmændene bag fredagens kupforsøg har tilsyneladende ikke læst manualen for militærkup helt igennem. I hvert fald begik de en række begynderfejl.

For det første formåede de ikke at arrestere landets absolut mest magtfulde politiker præsident, Recep Tayyip Erdogan, umiddelbart efter, at de første tanks begyndte at rulle i gaderne lidt over kl. 22.30 lokal tid.

Og selv om soldater tiltvang sig adgang til Tyrkiets pendant til Danmarks Radio, TRT, og via en blond nyhedsoplæser erklærede, at de havde taget magten for at redde landet og udråbt undtagelsestilstand, undlod de at forhindre landets talrige private tv-stationer i at sende.

Her kunne først præsident Erdogans ministre og efter blot en time Erdogan selv opfordre regeringens tilhængere til at gå på gaden og protestere mod kuppet. Og det gjorde de. 

Lyden af F16-fly, der fløj truende lavt hen over Istanbul, fik således snart konkurrence fra moskeernes højtalere, der uafladeligt kaldte de troende på gaden for at demonstrere mod kuppet.

Og de unge soldater, der blev sendt ud i gaderne af folkene bag kupforsøget, syntes heller ikke at være parate til at gøre, hvad der var nødvendigt. Deres forsøg på at sprede demonstranterne ved skud i luften slog fejl.

Snart var den statslige tv-station, TRT, tilbage på regerings hænder. Ataturk lufthavnen - Istanbuls største - var en af de første strategiske installationer, hvor soldaterne måtte opgive at holde folkemængden tilbage.

I de tidlige morgentimer kunne Erdogan lande her til en heltemodtagelse og tusinder af jublende tilhængere, samt nyheden om at soldater på byens ikoniske Taksimplads, det samme sted hvor hundredetusinder for tre år siden demonstrerede for Erdogans afgang, havde overgivet sig til regeringsvenlige politistyrker.

I stedet for Erdogan og hans ministre i håndjern kunne tv-stationerne snart vise loyale politistyrker, der trak af sted med anholdte og afvæbnede soldater.

Kuppet var begyndt at smuldre. Og da Tyrkiets vigtigste allierede, USA, efter et par timers afventen klart erklærede sin støtte til »den demokratisk valgte regering,« synes kuppet at smuldere.

Også på den vigtigste bro over Bosporus, hvor der i de tidlige aftentimer blev skudt på demonstranter, kunne man se tv-billeder af soldater, der rækkede hænderne i vejret og overgav sig til civile og politistyrker. 

I Ankara kom det til voldsommere fremstød. I skrivende stund er parlamentet stadig belejret og beskudt af kampvogne. Kupmagerne, som siges at være en mindre fraktion af militæret, der har taget hærledelsen til fange, nægter stadig at overgive sig og skal stadig have kontrol over kampfly. Ifølge rapporter har i alt 90 mennesker have mistet livet. De fleste demonstranter i hovedstaden Ankara.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.