Fortsæt til indhold
International

Han myrdede uskyldige og skød sig selv. Nu vækker en kryptisk seddel i hans lomme debat

Mandag udførte en 27-årig mand det dødeligste skyderi i New York i årtier. I lommen havde han en seddel, som nu puster til en betændt debat i USA.

WASHINGTON D.C.

Det skete fuldstændig uden varsel.

Mandag slentrede en 27-årig mand ind i en kontorbygning på Manhattan med en AR-15-riffel i armene og begyndte at skyde vildt mod uskyldige, inden han til sidst vendte våbnet mod sig selv.

Det blev det dødeligste skyderi i New York i 25 år.

Men det, der vækker særlig opmærksomhed lige nu, er, hvad der stod på den lille seddel, der blev fundet i hans lomme.