Israels krig mod Iran havde en utilsigtet sideeffekt, som præstestyret nu forsøger at udnytte
Det islamiske regime forsøger at bruge den nationale forargelse mod de israelske bombardementer til at styrke sig selv.
ISTANBUL
Tingene er ikke, som de plejer i Iran.
Bygninger står udbombet efter krigen med Israel. Nye checkpoints forsinker den allerede sneglende trafik i hovedstaden, Teheran, og udstiller nervøsiteten, der stadig hænger som en dyne over byen.
Men det mest opsigtsvækkende er måske billederne af mytologiske figurer fra Irans præislamiske fortid, som præstestyret tidligere afskyede, men som nu er dukket op igen.