Fortsæt til indhold
International

Europa har kastet sig ud i en kamp med tiden om at komme i mål, før katastrofen indtræder

I løbet af få døgn har Donald Trump udløst en dyb krise, der har fået fundamentet under Nato og dermed årtiers sikkerhedssamarbejde over Atlanten til at slå farlige revner. Efter et krisemøde i Paris blev der lovet oprustning, men også stillet krav til USA.

Da Polens premierminister, Donald Tusk, mandag troppede op til krisemøde hos Frankrigs præsident i Paris, var det med en dyster advarsel. Polen ved af bitter erfaring, hvad det vil sige at være kastebold mellem stormagter, som trækker grænser på et landkort.

Udsigten til, at Putin og Trump kan gøre det samme i Ukraine og ikke mindst de følger, som det kan få for hele Europa, fik Tusk til at slå én ting fast.