Ruslands krig har skubbet Egypten ud til kanten
Efter et årti med underskud og billig kredit står Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, med ryggen mod muren, og folket betaler prisen.
ISTANBUL
Det plejede at være biler og vaskemaskiner, der blev købt på afbetaling. Nu er det også bøger.
Kød er blevet så dyrt, at det nationale næringsinstitut har opfordret folk til i stedet at begynde at købe hønsefødder: »Et proteinrigt alternativ, der koster mindre,« lød en kampagne på Facebook.