Dutertes datter er indsat som vicepræsident i Manila

Filippinernes omstridte præsident går af, men hans hårde linje videreføres af datter og Ferdinand Marcos Jr.

Artiklens øverste billede
Den 44-årige Sara Duterte-Carpio er indsat i sit nye embede som vicepræsident for Ferdinand Marcos Jr., som bliver indsat som præsident sidst i juni. Marcos ventes i vid udstrækning at fortsætte Rodrigo Dutertes strenge styreform. Foto: Ferdinandh Cabrera/Ritzau Scanpix

I den filippinske hovedstad, Manila, er Sara Duterte-Carpio blevet indsat som vicepræsident.

Hun er datter af landets afgående og omstridte præsident Rodrigo Duterte og er uddannet jurist.

44-årige Sara Duterte-Carpio, som blev indsat i sit nye embede søndag, har været opstillet til posten som vicepræsident for Ferdinand Marcos Jr.

Marcos vandt præsidentvalget i øriget den 9. maj. Han bliver indsat som præsident til en seks år lang regeringsperiode den 30. juni.

Der er stærke politiske spændinger efter valget i maj. Den 64-årige Marcos er søn af den tidligere mangeårige autoritære leder Ferdinand Marcos. Han var ved magten fra 1965 og frem til 1986, hvor han blev væltet i et folkeligt oprør.

Familien gik efterfølgende i eksil, og længe virkede Marcos-familien som et overstået kapitel i filippinsk politik. Men nu er Ferdinand Marcos Jr. tilbage.

Han ventes i vid udstrækning at fortsætte Rodrigo Dutertes strenge styreform.

Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) har indledt en efterforskning af Dutertes såkaldte ”krig mod narkotika”, hvor mange personer er blevet beskyldt for at være knyttet til narkotikakriminalitet.

Tusinder er blevet dræbt ved aktioner, som menneskerettighedsgrupper kalder rene henrettelser og massemord.

Filippinerne, der består af over 7000 øer, har omkring 110 millioner indbyggere.

Bønder er den største befolkningsgruppe i landet, der stadig er præget af et samfundssystem med en rig overklasse af godsejere, klaner og dynastier og store fattige befolkningsgrupper.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.