»Det er vigtigt at vise, at vi hjælpearbejdere er her«
Sygeplejerske Mie Terkelsen troede ikke, at situationen for flygtninge og migranter på den græske ø Lesbos kunne blive værre. Så kom coronakrisen.
Hvis alt går efter planen, vil Mie Terkelsen om to uger pakke sin kuffert fra sit midlertidige hjem på den græske ø Lesbos og vende hjem til Danmark og sit arbejde på Bispebjerg Hospital.
Seks måneder som udsendt sygeplejerske for Læger uden Grænser ved den store Moria-flygtningelejr er nemlig ved at være slut.
»Men hvis det virkelig bliver slemt med…