• Opdateret 22/12/2021 kl. 07:09

Bevæbnede grupper samler sig i Libyens hovedstad før valg

Det ser i stigende grad ud til, at et præsidentvalg i Libyen den 24. december ikke kan afholdes som planlagt.

Sikkerhedssituationen i Libyens hovedstad Tripoli er bekymrende.

Det har FN’s mission i landet (Unsmil) tirsdag givet udtryk for.

Det sker, efter at væbnede grupper har taget opstilling i flere forstæder forud for et planlagt præsidentvalg senere på ugen.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Billeder viser tirsdag en kampvogn og flere biler med maskingeværer i distriktet Fornaj. Her er flere veje desuden blevet blokeret af bevæbnede mænd, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Den nuværende mobilisering af styrker med tilknytning til forskellige grupper skaber spændinger og øger risikoen for sammenstød, der kan eskalere og blive en konflikt, siger Unsmil i en udtalelse ifølge dpa.

FN-missionen tilføjer, at alle politiske uenigheder bør løses gennem dialog.

Præsidentvalget i Libyen skal efter planen afholdes 24. december. Det er en del af en FN-støttet plan om at gøre en ende på ti års kaos i det krigshærgede land.

Valget bliver af iagttagere set som altafgørende i forhold til at bringe noget stabilitet til landet.

Ikke desto mindre ser det i stigende grad ud til, at valget ikke kan afholdes som planlagt. Især på grund af vedvarende uenigheder om valgregler og en række højprofilerede kandidaters ret til at stille op.

Således er en endelig kandidatliste ikke engang på plads endnu med bare to dage til valget.

Blandt de mest kontroversielle præsidentkandidater er militærlederen Khalifa Haftar.

Også premierminister for overgangsregeringen Abdulhamid al-Dbeibah stiller op. Og det samme gør Saif al-Islam Gaddafi, som er søn af Libyens mangeårige, nu afdøde leder Muammar Gaddafi.

Sidstnævnte stiller op, selv om han er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol (ICC) og tidligere er blevet beskyldt for at have begået krigsforbrydelser.

- Hver eneste fraktion i Libyen har et problem med en af disse tre kandidater, siger Claudia Gazzini til AFP. Hun arbejder som Libyen-ekspert hos tænketanken International Crisis Group.

- Så de har forsøgt at forhindre disse kandidater i at stille op med lovlige metoder. Men hvis det slår fejl, virker der til at være en uformel aftale mellem visse fraktioner om, at valget skal standses.

Libyen har været præget af kaos, siden Muammar Gaddafi blev væltet i 2011.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.