Afrikansk Union suspenderer Sudan og kræver civilt styre

Den Afrikanske Union reagerer efter de seneste dages begivenheder i Sudan, hvor 108 civile har mistet livet.

Den Afrikanske Union (AU) suspenderer Sudans medlemskab, indtil der er dannet et civilt overgangsstyre.

Det kommer efter en konfrontation mellem demonstranter og hæren, der senest har kostet over 100 mennesker livet.

- AU's freds- og sikkerhedsråd har med øjeblikkelig virkning suspenderet Republikken Sudans deltagelse i alle AU's aktiviteter, indtil der fast er etableret en civilt ledet overgangsmyndighed, skrivere AU på Twitter.

- Det er den eneste måde, der vil gøre det muligt for Sudan at bevæge sig væk fra den nuværende krise, hedder det videre.

Sudans myndigheder har erkendt, at snesevis af mennesker blev dræbt, da soldater mandag stormede en teltlejr, der i flere uger havde været slået op uden for militærets hovedkvarter i hovedstaden Khartoum.

Men læger oplyste onsdag, at yderligere 40 lig var blevet trukket op af floden Nilen. Det bringer det seneste samlede dødstal op på 108.

Demonstranter siger torsdag til AP, at der er trukket flere dræbte op fra Nilen.

Den største af de civile protestbevægelser anklager det regerende militærråd for at stå bag angrebet, som den betegner som en "massakre". Omkring 300 skal være blevet såret.

Det er de værste sammenstød i landet, siden militæret valgte 11. april at afsætte Sudans mangeårige præsident, Omar al-Bashir, efter langvarige protester mod hans regime.

Protestbevægelserne har siden midten af april uden resultat forhandlet med militærrådet om en overgang til et demokratisk styre.

Demonstranternes ledere sagde onsdag, at de har afvist et forslag fra Det Militære Overgangsråd (TMC) om at åbne nye forhandlinger om udviklingen i landet.

Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International udtrykker dyb bekymring over udviklingen i Sudan.

Netsanet Belay, som er Afrika-direktør for Amnesty International, siger, at dette skulle have været en uge, hvor der blev festet i Sudan. Man burde have fejret afslutningen på 30 års terrorregime under Omar al-Bashir.

- Men vi ser soldater angribe og dræbe folk. Over 100 er dræbt, siger læger. Specialtrænede soldater fra landets RSF-styrke, som dræbte, voldtog og torturerede tusinder i Darfur, har nu iværksat en blodig kampagne i hovedstaden, siger Belay.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.