Rocker frifundet i stor hashsag - fik seks år i byretten

Seks medlemmer af domsmandsret i Østre Landsret har frifundet en 58-årig mand i sag om 300 kilo hash.

Et mangeårigt medlem af Hells Angels er mandag af Østre Landsret blevet frifundet i en straffesag om hash. I byretten blev han oprindeligt idømt fængsel i seks år.

- Det sker forholdsvist sjældent, at man i landsretten kommer til det stik modsatte resultat af byretten med hensyn til bedømmelse af beviserne, siger den frifundnes forsvarer, advokat Anders Schønnemann Olesen.

Den 58-årige Jens Christian Firlings blev i december 2016 idømt fængsel i seks år af Københavns Byret.

I dommen indgik 600 dage fra en tidligere dom, som han var blevet prøveløsladt fra.

I sagskomplekset blev en række mænd tiltalt for indsmugling og handel med hash i store mængder.

En hovedkraft i den kriminelle affære var en udlandsdansker, der fra Marbella i Sydspanien tog imod millioner af kroner fra salg af hash. Han blev i en tilståelsessag idømt fængsel i syv år.

Efterforskningen af sagen blev af politiets specialafdeling kaldt ”La Playa”, som er spansk og betyder stranden.

Ifølge byrettens vurdering havde Jens Christian Firlings en rolle med hensyn til 300 kilo hash, men landsretten er altså uenig.

- Det er lykkedes at få landsretten til at vurdere beviserne anderledes. Der er den rimelige tvivl, som vi holder så helligt i dansk strafferet, siger forsvareren.

Advokat Anders Schønnemann Olesen tilføjer, at de seks medlemmer af domsmandsretten er enige om resultatet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.