I Syddjurs er der få plejeboliger, men ventetiden er kun én dag
I storbyerne bor flere ældre mennesker i plejebolig, mens de ældre i land- og mellemkommuner i højere grad klarer sig i eget hjem. Skyldes det stram visitation i pressede landkommuner eller forskel i tradition, sundhed og mentalitet?
Hvis man ankommer med fly til Østjylland, kan man få et glimt af Jenny Lund Hansens etplanshus, lige inden landingsbanen i Tirstrup Lufthavn fanger flyet ind.
Som ældre borger kan man jo godt bede kommunen om at blive hentet og bragt, men det holder jeg mig for god til. Jeg har jo et køretøj selv.Jenny Lund Hansen, pensionist
Huset er nemt at spotte, for det er det alleryderste hus i den nordøstlige del af landsbyen Tirstrup. På den anden side af huset er der – så længe øjet rækker – dømt marker i det let kuperede landskab,…