Annonce
Indland

Jordemødre: Vi må gentænke fødsler landet over

Klinikchef på Riget har sagt op, fordi der er for lidt tid med de fødende og for få hænder på fødselsgangene.

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Det gælder over hele landet, at der er alt for få hænder og for lidt tid til de fødende. Derfor bør hele området gentænkes, og der skal fokuseres mere på forebyggelse, hvilket vil gøre fødsler billigere.

Fødselsforberedelse og bedre informationer øger trygheden for gravide, hvorfor der opstår færre komplikationer, og det vil være med til at gøre fødslerne billigere.

Det siger Stina Kruse Skov, næstformand i Jordemoderforeningen, efter at klinikchef Morten Hedegaard forlader Rigshospitalet i protest ved årsskiftet.

- Det er klart noget, vi kan genkende. Det er noget, vi i stigende grad har gjort opmærksom på. Det er typisk de største fødeafdelinger, der har det her problem.

Fødselschefen, der sagde op: »Der er måske andre, der er bedre til at understrege behovet for ressourcer, end mig«

- Man har de seneste ti år centraliseret mere og mere og fusioneret mange fødeafdelinger, og der er kommet nogle meget store fødeafdelinger ud af det, mens man har sparet kraftigt, siger Stina Kruse Skov.

Socialdemokratiet og SF har indkaldt sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) i samråd om opsigelsen.

Klinikchef Morten Hedegaard forlader Riget, efter at han i 14 år har stået i spidsen for en af landets største fødeafdelinger.

Og det forstår Jordemoderforeningen godt, for det passer ind i mønsteret af jordemødre, som har forladt deres stillinger.

- Mange jordemødre vælger arbejdet på fødegangene fra efterhånden, fordi vilkårene er så forringede på fødestederne, at vi ikke føler, at vi kan leve op til den faglighed, vi er uddannet med, siger Stina Kruse Skov.

Ny minister afkræves forklaring om nedskæringer for fødende

Hun understreger, at flere føler, at de heller ikke kan leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Derfor er der grund til at sætte sig ned og gentænke hele området, lyder det.

- Vi efterlyser, at vi nu en gang for alle får sat os ned sammen - alle de involverede grupper og politikere, sådan så vi kan gøre det ordentligt første gang.

- Vi har brug for, at man fokuserer mere på forebyggelse, fordi det på sigt vil kunne medvirke til, at fødslerne bliver billigere, siger Jordemoderforeningens næstformand.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her