Sushikokken, som hele Fanø kæmper for at få lov at beholde som folkehelt

»Du kan ringe til krokonen nu. Jeg kan se tværs over at gaden, at hun alligevel bare går og passer den kinesiske baby.«

Netværket i Nordby - hovedbyen på Fanø - er ligeså tæt, som gaderne er smalle, og Pia Finck holder fra sin butik i Hovedgaden overblikket og kan se direkte ind i byens centrum i disse dage: Wangs Sushi og Take Away.

»Det er utroligt søde mennesker, som vi jo alle kender efterhånden. De vil meget gerne arbejde, og de er gode til det. Så virker det da helt åndssvagt, at de ikke kan få lov,« siger hun om det brev, der for tre uger siden dumpede ind ad brevkassen hos den lille kinesiske familie fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Brevet til 30-årige Wang Zhao, som tydeligvis er læst af naboer, genboer og venner, siger med klare ord, at han ikke længere har arbejds- og opholdstilladelse, og at den lille virksomhed skal lukkes pr. omgående. Begrundelsen er, at hans indtjening i 2014, hvor han åbnede sushi-restauranten, ikke var jævnt fordelt ud over året, men kom i klumper og i form af en bonus.

Wang kalder sig William for at gøre det lettere at udtale for sine nye medborgerne i Danmark. Situationen gør ham hverken vred eller bitter, men »mest ked af«.

»Jeg har regnet med at blive i Danmark. Vi har købt hus - jeg har lånt i kreditforeningen - og vi elsker at bo i en lille by som Nordby,« siger han, der oprindeligt kommer fra en af Beijings millionstore forstæder.

Som 20-årig landede den unge mand i Esbjerg. Dengang uden sin kone, som nu kalder sig Betty - også af hensyn til de danske tungers vanskeligheder ved at udtale kinesiske navne. Men de to fandt hurtigt sammen på marketingsstudiet i Esbjerg, hvor de boede i begyndelsen.

Studiet skulle de to selv finansiere, så derfor var opvasketjansen det første, som bød sig til. Igen med start i Esbjerg, og siden via mund til mund-metoden til Fanø og Nørby Kro i Nordby, hvor det unge kinesiske par mere eller mindre blev adopteret af værtsparret Iver og Birgitte Cenholt Nielsen.

»Vi kunne se, at der var muligheder i dem. De er dygtige og viste hurtigt, at de ville livet her på Fanø. Det er den slags, vi har brug for, og vi har også brug for små, lækre butikker og restauranter,« siger krokonen Birgitte Cenholt Nielsen, som ganske rigtigt passer parrets seks uger gamle spædbarn midt i den voldsomme medievirak, som fuldstændig har belejret parret og det meste af Nordby.

Restauranten åbnede i 2014 - det år, da Wang Zhao fik udbetalt en del af sin løn som bonus - og et par år forinden var parret flyttet til øen, først i en lejet lejlighed, siden i eget hus.

Da truslen om at blive udvist pludselig hang lavt over det unge pars hoveder, bredte der sig et oprør på øen, beskriver Anne Dorte Kragh, som bor som nabo til sushi-restauranten og i øvrigt selv driver forretning.

»De har vist den rette indstilling, for de vil gerne give den en skalle og arbejde meget for at nå deres mål. Det er nødvendigt, for det er vanskelige forhold at drive forretning på en ø. Og så virker det jo helt skørt, at de bliver ramt af noget bureaukrati i København. Vi ved jo alle, at indtægten ikke falder jævnt ud over året her på Fanø, hvor det er sommerturisterne, der holder os i live,« siger hun, der som sin form for støtte startede facebook-gruppen ”Wang skal blive i Danmark”.

En underskriftsindsamling via nettet er Frej Kofoed Petersens bidrag - både som formand for lokalafdelingen af Konservativ Ungdom og privatperson.

»Jeg kender ham fra bybilledet og fra Spar, hvor vi begge har arbejdet. Jeg har respekt for hans indstilling til livet og det at bo i et andet land, og det skal vi som samfund udnytte og give ham lov til at blive. Det her handler jo også om udkanten, som Fanø i høj grad er en del af. Hvis vi skal have mulighed for at udvikle os og starte nye virksomheder, kan det jo ikke nytte, at vi jager dem ud, der har initiativ og mod på det,« siger han, der hurtigt skulle tælle underskrifterne i tusinder.

Selv sidder Wang - eller William - lidt fortumlet tilbage. Glad og taknemmelig over den voldsomme opbakning, som næsten er ved at tage pippet fra ham.

»Jeg har ingen andre planer end at bo i Danmark og her på Fanø. Sådan har vi det begge, og det kom som et chok for os. Jeg kunne godt vende tilbage til Kina, men det er jo et helt andet Kina end det, jeg rejste fra for 10 år siden,« siger han, der på alle måder og i mange vendinger udtrykker stor taknemmelighed over den opbakning, han har fået fra hele Fanø - inklusive borgmesteren - og samtlige partier på Christiansborg.

»Det, tror jeg altså ikke, ville være sket i Kina,« siger han, der har jævnlig kontakt med sine forældre, som også har besøgt den lille familie på Fanø.

Selv er han afventende, beskeden og håbefuld, men tør ikke tage de mange positive tilkendegivelser som et tilsagn. Hele netværket omkring ham er til gengæld ikke i tvivl om, at manøvren nok skal lykkes.

Og umiddelbart ser det ud til, at Fanø får lov at beholde folkehelten, for integrationsminister Inger Støjberg lod sidst på onsdagen forstå, at en bonus godt kan tælles med i kravet om en årsindtægt på mindst 375.000 kr.