DF: Stem de grimmeste øjebæer ud af bybilledet

Havde folket kunne bestemme - og stemme - ville Den Sorte Diamant ikke læne sig ud over havneløbet i København. Den var aldrig blevet bygget.

Det føler kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF) sig helt overbevist om, og han ser udbygningen af Det Kongelige Bibliotek med en sort glasbygning som en grim øjebæ i det historiske bymiljø omkring havnen og tæt på Christiansborg, fremgår det i en artikel i Politiken, onsdag.

»Den er landet som et rumskib midt mellem smukke, gamle bygninger, og det er i mine øjne sket helt uden respekt for de gamle huse i området. For mig at se er det helt umusikalsk at planlægge og bygge på den måde, og vi skal passe på de helheder, vi har i de gamle bymiljøer,« uddyber han til Jyllands-Posten.

Ikke mindst beton generer Alex Ahrendtsens øje, og han mener også, at Vikingeskibsmuseet i Roskilde skulle være stemt hjem - og væk fra virkeligheden, ligesom han er stærkt kritisk overfor Realdania store byggeri Blox i København - tæt på Den Sorte Diamant i øvrigt.

Han afviser, at han kun elsker bindingsværk og stokroser. Ærindet er i højere grad, at nybyggeri skal passe til omgivelserne.

»Derfor er det i mine øjne helt i orden, at Syddansk Universitet, som er et betonbyggeri fra 60’ erne, fortsætter lidt i samme stil, når de udbygger. Det er helt ok,« siger kulturordføreren, som ikke mener, at han opfører sig som smagsdommer:

»Tværtimod, jeg giver jo folket mulighed for at være smagsdommere. I dag er det jo arkitekter og andre fra eliten, der alene bestemmer, hvordan et nybyggeri skal se ud. Som politikerne kan vi bare bevilge pengene, men har heller ikke ret meget at sige, og det er ikke fair.«

Teknik- og Miljøborgmester ved Københavns Kommune Morten Kabell (EL) stiller sig uforstående over for kulturordførerens udmelding, som han kalder »hyklerisk«.

»Udmeldingen er morsom, fordi det vel mere handler om, at Dansk Folkeparti vil have folkeafstemninger om de byggerier, som de ikke selv kan lide,« siger Morten Kabell og tilføjer:

»Og dermed synes jeg, at foreslaget går fra et kunne have været et rigtigt smukt princip om at involvere borgerne til i virkeligheden at være hykleri.«

Borgerinddragelse i byudviklingen er netop noget, som Morten Kabells egen kommune, Københavns Kommune, har højt på dagsordenen, understreger han.

For nylig vedtog kommunen en tiårig vision, som skal åbne byplansprocesserne op, sådan at borgerne kan være med til at tegne og udvikle byen. Det, mener borgmesteren nemlig, er langt mere brugbart end en folkeafstemning.

»Ved en folkeafstemning stemmer man ja eller nej til noget, der allerede er tegnet. Det ville være reelt demokrati, hvis borgerne kunne være med til at lave planerne. Hvis Dansk Folkeparti vil foreslå dét, så vil jeg meget gerne være med på et udviklingsarbejde med dem.«

Selvom borgmesteren ikke tror på, at flere huse med bindingsværk og stråtag ville præge bybilledet, hvis københavnerne fik lov til at bestemme, medgiver han, at en del nybyggeri nok aldrig havde set dagens lys.

»Der er ingen tvivl om, at nogle af de mærkværdigheder og katastrofer, der er bygget rundt omkring i København, formodentlig aldrig ville være blevet til noget,« siger han.