Flygtningenævnet har fået sjælden kritik af FN-komité
Komiteens kritik om manglende grundighed i Flygtningenævnets behandling af fire sager om asyl i den seneste måned har fået nævnet til at genoptage flere af sagerne.
Flygtningenævnet, der behandler klager over Udlændingestyrelsens asylafgørelser, er blevet kritiseret for manglende grundighed i fire sager om asyl af FN's Menneskerettighedskomité i perioden fra begyndelsen af august til begyndelsen af september 2015.
Sagerne handler om henholdsvis en egyptisk mand, der frygtede tortur i sit hjemland, en somalisk kvinde og hendes tre børn, der skulle udsendes til Italien, hvor asylsystemet er i fare for at bryde sammen, en afghansk mand, der blev udvist til Afghanistan, til trods for at han risikerede at blive afsløret som tidligere agent for narkopolitiet og til sidst en nigeriansk kvinde, som er offer for menneskehandel og i 2013 fik besked fra Flygtningenævnet om at forlade Danmark.
Til sammenligning har nævnet i de seneste 11 år modtaget kritik i i alt fire sager. At nævnet på blot én måned i år har fået kritik for fire sager, er altså usædvanligt.
FN's Menneskerettighedskomité er en komité, som består af uafhængige eksperter, der har ansvar for at overvåge de deltagende staters overholdelse af konventionen. Men da komiteen ikke er nogen domstol som for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, kan komiteens beslutninger ikke juridisk bindende.
Nævnets afgørelser er endelige, og bevisbedømmelsen kan derfor ikke ankes til domstolene.
Komiteen har i alle fire sager anmodet Danmark om at genoverveje beslutningen om at udsende de pågældende afviste asylansøgere.
Flygtningenævnet har taget kritikken til efterretning og sørget for, at de fire sager bliver genoptaget. På deres hjemmeside står der, at "Flygtningenævnet har besluttet at genoptage behandlingen af tre af sagerne".
Sagen om den afghanske mand, der blev udvist til Afghanistan, til trods for at han risikerede at blive afsløret som tidligere agent for narkopolitiet, er ifølge Flygtningenævnet blevet genoptaget og herefter sendt til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling, da ansøger opholdt sig i sit hjemland.
Særligt to af sagerne kan få betydning for nævnets generelle praksis. Ifølge Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder, kan der være flere grunde til de mange indberetninger på så kort tid.
"Det kan være udtryk for tilfældigheder, eller det kan være udtryk for, at nævnet har et problem, som går på tværs af sagerne, og som man nu har opdaget," siger han til Information og fortsætter:
"Det kan også være udtryk for, at nævnets praksis på det seneste har udviklet sig i en mindre lempelig retning".