Cepos-jurist: Nigeria-udvisning "stinker"

Danmark vil tabe sagen om udvisningen af Omo Amenagawon ved Menneskerettighedsdomstolen, mener Jacob Mchangama.

Artiklens øverste billede
Den nigerianske kvinde Omo Amenagawon og hendes etårige søn, som begge nu skal udvises af Danmark.

"Denne her sag stinker."

Sådan siger Jacob Mchangama, chefjurist i tænketanken Cepos, om udvisningsagen mod den nigerianske Omo Amenagawon.

Den tidligere prostituerede kvinde, der er det seneste offer for trafficking, står til udvisning fra Danmark.

Hun blev af bagmænd i Nigeria lokket til Danmark med løfter om et au pair-job, men blev i stedet kørt rundt til en række bordeller, hvor bagmændene tog penge for hendes ydelser.

Jacob Mchangama, chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Hjalp politiet

Den nigerianske kvinde valgte at gå til politiet og samarbejdede, selvom hun blev truet på livet af bagmændene i Nigeria, mens retssagen stod  på.

Bagmændene fik en fængselsdom, men Omo står nu til udvisning sammen med sin etårige søn, fordi hun har opholdt sig illegalt i Danmark, og derfor er hun nu gået under jorden.

Sagen har fået Jacob Mchangama til at kommentere sagen på Facebook, hvor han undrer sig over udvisningsdommen.

Mchangama: Oplagt tabersag

"Jeg er med på, at der er helt afgørende forskel på det juridiske grundlag i denne sag og så sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Men det er svært at forstå, at man kan udvises efter at have været udsat for trafficking og hvad der minder om systematisk voldtægt, efter man har hjulpet politiet med at opklare sagen, mens en voldtægtsforbryder kan få lov til at blive i landet," skriver Cepos-chefjuristen med henvisnig til, at den unge somaliske mand, som fornylig blev dømt for en voldtægt i Gullestrup ved Herning, men fik gjort sin udvisningsdom betinget.

Mchangama mener, at Danmark står med en dårlig sag, hvis den rejses ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

"En sag som Danmark sandsynligvis vil tabe med et brag i Strasbourg - og denne gang fuldt fortjent," skriver Mchangama på Facebook.

3F-formand: Uhørt sag

Hans kommentar har udløst en voldsom debat på Facebook - med synspunkter for og imod, og i det hele taget har sagen engageret både organisationer, fagbevægelsen og politikere.

"En uhørt sag. Det må vi kunne gøre bedre.  Det bør aldrig være sådan, at et handlet menneske, der vidner mod sine bagmænd, skal udvises af landet. Omo bør sikres fuld beskyttelse og gerne asyl," siger 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen til 3F's fagblad.

Amnesty International har sat en kampagne til fordel for Amenagawon, hvor over 12.000 har skrevet under på et krav om opholdstilladelse til den nigerianske kvinde. Og også feminist-organisationen Femen har organiseret en kampagne på Facebook.

Kritik i SF's bagland

I politiske kredse har sagen også vakt opsigt, fordi justitsminister Morten Bødskov (S) ifølge DR på regeringens vegne har sagt, at kvinder, der har været udsat for trafficking, får den hjælp som de ifølge reglerne skal have.

Flere medlemmer af SF's landsledelse er kritiske over for den holdning og mener, at kvinder der har medvirket til at få prostitutionens bagmænd bag tremmer, skal have mere hjælp.

"Kvinder, der hjælper fællesskabet med at optrevle kvindehandel, har krav på beskyttelse. Om det er gennem ophold eller asyl er en teknikalitet. Men takken må aldrig være udvisning," siger landsledelsesmedlem Ida Damborg til DR Nyheder.

Hun bakkes op af blandt landsledelsesmedlem Hans Winther, mens Trine Pertou Mach, Sedal Benli og Poul Overlund-Sørensen ifølge DR Nyheder mener, at kvinden skal hjælpes, men ikke nødvendigvis med en permanent opholdstilladelse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.