Fortsæt til indhold
Indland

»Selvfølgelig havde hun et ansvar. Hun var jo ministeren«

Sara Abdul Hadi er én af de tidligere statsløse palæstinensere, der ulovligt fik afslag på statsborgerskab.

Nola Grace Gaardmand | Morten Pihl

Da Sara Abdul Hadi fyldte 18 år, kunne hun i modsætning til sine jævnaldrende venner ikke få lov til at stemme ved Folketingsvalget. Når hun skulle ud at rejse, måtte hun altid søge om et særligt visum længe i forvejen. Og når Sara Abdul Hadi gik og drømte om at uddanne sig til politibetjent, havde realiseringen af den drøm umiddelbart lange udsigter.