Borgmester mørkelægger mulig kontanthjælpsfejl
Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R) giver udvalgsmedlemmer mundkurv på i kontanthjælpssag.
Borgerne i Københavns Kommune må ikke blive orienteret om, hvorvidt kommunen potentielt skal tilbagebetale et tocifret millionbeløb til kontanthjælpsmodtagere. Det har beskæftigelses- og integrationsforvaltningen i Københavns Kommune bestemt. Borgmester Anna Mee Allerslev (R), som er forvaltningens øverste chef, har ikke grebet ind og må derfor formodes at sanktionere beslutningen.
Andre kommuner, blandt andet Norddjurs og Helsingør, har begået fejl i behandlingen af afgørelser om gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, og derfor skal de nu betale flere millioner kroner tilbage til de berørte par.
Det afgjorde Ankestyrelsen i august 2014. Styrelsen fandt, at det er ulovligt, hvis en kommune i forbindelse med en afgørelse om gensidig forsørgerpligt ikke underretter begge parter om grundlaget for afgørelsen, når kommunen bestemmer, at et par lever i et ægteskabslignende forhold, og derfor har pligt til at forsørge hinanden.
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører i borgerrepræsentationen, Ninna Hedeager, spurgte den 16. februar beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, om den kendte til sager, hvor Københavns Kommune havde begået fejl i sagsbehandlingen af afgørelser om gensidig forsøgerpligt for kontanthjælpsmodtagere, men trods en otte dages svarfrist, har forvaltningen endnu ikke svaret på Ninna Hedeagers spørgsmål.
Det er også hemmeligt, hvorfor det er hemmeligt. Det virker ærligt talt lidt for mystisk.Ulrik Kohl, beskæftigelsesordfører (EL)
Derimod udsendte Københavns beskæftigelses- og integrationsforvaltning den 2. marts et hemmeligstemplet notat til medlemmerne af beskæftigelses- og integrationsudvalget.
Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Ulrik Kohl, forstod ikke, hvorfor notatet var hemmeligstemplet, og bad derfor forvaltningen om en begrundelse for dette. Den har han nu fået, men også begrundelsen er hemmeligstemplet.
Det betyder, at Ulrik Kohl, og de andre udvalgsmedlemmer er underlagt strafansvar, hvis de udtaler sig om indholdet af notaterne.
"Vi har spurgt, om Københavns Kommune har begået fejl. Det kan vi ikke få svar på, fordi det er hemmeligt. Det er også hemmeligt, hvorfor det er hemmeligt. Det virker ærligt talt lidt for mystisk," siger han til Jyllands-Posten.
SF's medlem af beskæftigelses- og integrationsudvalget, Sisse Marie Welling, oplyser, at forvaltningen i sin forklaring af hemmeligholdelsen henviser til offentlighedslovens bestemmelser om interne dokumenter. Forvaltningen mener med andre ord, at notatet til de folkevalgte udvalgsmedlemmer er et internt dokument, der ikke kommer Københavns borgere ved.
"Det er fjollet, og det virker, som om juristerne er gået lidt jura-amok," siger hun.
Lillian Parker Kaule, der er Liberal Alliances medlem i beskæftigelses- og integrationsudvalget, har også svært ved at se rationalet bag hemmeligholdelsen. og hun mener, at hemmeligholdelsen udgør det demokratisk problem.
"Det politiske niveau i kommunen bliver amputeret når vi som politikere konfronteres med materiale, som vi ikke kan diskutere eksternt, og jeg har svært ved at se, hvad det er for et hensyn man tager med hemmeligholdelsen. Er det kommunens interesser eller forvaltningens interesser man beskytter med hemmeligholdelsen?", udtaler hun til Jyllands-Posten.
Beslutningen om hemmeligholdelse undrer også Oluf Jørgensen, som er ekspert i Offentlighedsloven ved Danmarks Medie- og Journalishøjskole.
"Det virker besynderligt, at man forsøger at give politikere mundkurv på. Og det er meget besynderlig, at man end ikke vil give en begrundelse," siger han til Jyllands-Posten.
Derudover mener Oluf Jørgensen slet ikke, at forvaltningen kan pålægge politikere tavshedspligt om en redegørelse for kommunens praksis
i sager om gensidig forsørgerpligt.
Det synspunkt støttes af lektor Steen Bønsing fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet. Han er ekspert i forvaltningsret og tavshedspligt.
"Politikerne er det øverst ansvarlige i kommunen. Hvis der blandt beskæftigelses- og integrationsudvalgets medlemmer kan opnås et simpelt flertal for at hæve hemmeligholdelsen, så kan forvaltningen ikke opretholde den, med mindre der er tale om personfølsomme oplysninger eller andre oplysninger, som normalt er omfattet af tavshedspligt," forklarer han.
Endvidere peger Oluf Jørgensen på, at det Ninna Hedeager har bedt om, er oplysninger om faktiske forhold, der skal udleveres, selvom det står i interne dokumenter.
"En redegørelse for kommunens praksis er oplysninger om faktiske forhold, som skal udleveres, mens oplysninger om kommunens overvejelser kan tilbageholdes," forklarer han.
Enhedslistens Ulrik Kohl frygter, at det i Københavns Kommune potentielt kan dreje sig om op imod 1.000 borgere, der skal have efterbetalt kontanthjælp for et i alt tocifret millionbeløb.
Det har ikke været muligt at få beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs (R) forklaring på hemmeligholdelsen eller en redegørelse for, om Københavns Kommune har begået den samme administrative fejl, som flere andre kommuner, men i et svar til Jyllands-Posten skriver Sofie Munk, som er sekretariatschef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen:
”Da det er en fortrolig sag, kan vi ikke sige mere lige nu. Men medlemmerne af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er oplyst om sagens fakta, og vi arbejder på at ophæve fortroligheden så hurtigt som muligt.”
Hvornår fortroligheden kan ophæves, har det ikke været muligt at få oplyst.