Forældre bekymrede over store fritidshjem i Københavns Kommune
Københavns Kommunes plan om større fritidshjem kan gå ud over børn med særlige behov, lyder kritikken. Børne- og ungdomsminister afviser, at store institutioner har svært ved at rumme sensitive børn.
Kæmpestore fritidshjem med flere hundrede børn, der har svært ved at håndtere følsomme børn med særlige behov for ro og tryghed.
Sådan lyder bekymringen fra flere forældre omkring et kommende tiltag fra Københavns Kommune, der i fremtiden vil firedoble antallet af fritidshjem med 250 børn eller derover.
En af de bekymrede er 37-årige Marie Colstrup. Da hendes 7-årige søn blev født for tidligt, anbefalede både hospital og sundhedsplejerske hende at sætte sønnen i små institutioner. Derfor var Marie Colstrup glad, da hun fandt ud af, at der var et lille fritidshjem tilknyttet Guldbjerg Skole, hvor hendes søn for et halvandet år siden startede i skole.
"Det har givet ham den trygge start på skolelivet, vi havde håbet på. Vi har kunnet mærke, at han har haft godt af ikke at skulle overskue store rammer eller mange børn. Samtidig er det vigtigt, at han kender de voksne godt, og at kontakten er tæt og tryg," siger hun.
Siden skolestarten har hendes søn gået på Møllegade Fritidshjem med 40 børn. Nu skal institutionen lægges sammen med flere andre institutioner på Nørrebro og indgå under Guldbjerg Skole med 448 børn.
Sammenlægningen sker i forbindelse med den plan, Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune har lavet for fremtidens fritidshjem. I januar skrev Politiken, at der i fremtiden skal være 34 fritidshjem med mellem 250 og 560 børn i Københavns Kommune. I dag er der 8 fritidstilbud med 250 børn eller derover. Den store stigning sker, fordi fritidshjemmene i fremtiden skal være tilknyttet én skole og én samlet ledelse.
Det tiltag bekymrer Marie Colstrup. For et halvt år siden gik hun ind i bestyrelsen på Møllegade Fritidshjem. Derfor er hun nu med til at lave et høringsvar til Københavns Kommune om fremtidens fritidshjem, der skal få kommunen til lade fritidshjemmet fortsætte som en selvejende institution i de nuværende lokaler. Høringsfristen er d. 6. februar.
"Vi mener ikke, at store institutioner som udgangspunkt er dårlige. Vi mener bare, at der også er brug for de små institutioner til børn med visse behov, såsom ADHD eller sensitive børn," siger hun.
Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) mener ikke, at store institutioner har problemer med at rumme børn med særlige behov.
"Jeg forstår godt forældrenes bekymring, men jeg ved samtidig, at de store institutioner i dag er i stand til at rumme børn med særlige behov," siger hun.
Hun henviser bl.a. til store daginstitutioner, der har indrettet lokalerne med små rum og kroge, hvor der er særlig plads til ro for børnene. Samtidig slår hun fast, at ikke alle institutioner bliver lagt sammen i én bygning. Planen er, at nogle institutioner vil blive bevaret i samme fysiske rammer som i dag, men vil høre under én samlet ledelse under én skole i en såkaldt klynge med andre institutioner.
"Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til den børnegruppe, man har, ville det være oplagt at bevare små fritidshjem, der tager særlige hensyn," siger Pia Allerslev.