Fortsæt til indhold
Indland

Der sker snyd for milliardbeløb med forsikringer – alle andre kunder skal betale

Det står ikke på regningen fra forsikringsselskabet, men du kommer til at betale, hvis naboen laver forsikringssvindel.

Vi betaler tusindvis af kroner for vores forsikringer for at være dækket, hvis uheldet er ude. Men der bliver også snydt. Og indimellem skrives lidt flere ting på skadesanmeldelsen efter en vandskade, når skiene er blevet stjålet på skiferien, eller man er kommet til skade i en ulykke.

Nu har forsikringsbranchen for første gang gennemanalyseret omfanget af svindel. Det er ikke småpenge, som de andre kunder i sidste ende skal betale for.