Fortsæt til indhold
Indland

Ny undersøgelse bryder med tidligere fortælling om kokain: »Vi har i høj grad underestimeret forbruget«

I nattelivet er det blevet normaliseret at tage kokain. Men det betyder ikke, at alle tager det, fortæller forskeren bag.

Jeanette Østergaard bevæger sig på en knivsæg.

På den ene side vil hun ikke give de unge et indtryk af, at kokain er noget, alle tager. At det er noget normalt.

På den anden side står hendes navn på en netop udgivet undersøgelse fra Rockwool Fonden, der fortæller en opsigtsvækkende historie om det hvide pulvers rolle i nattelivet.

»Vi har jo fundet et meget, meget højt tal. Et tal, som jeg selv blev meget overrasket over,« fortæller forskningsprofessoren.