»Det er ikke mig, der gjorde noget forkert eller skamfuldt, da jeg var barn«

I Jyllands-Postens podcast-serie ”En ven af Familien” stiller den 35-årige Klavs sig frem for at dele historien om sin familie, der i årtier blev groomet af naboen Frank.

Det gør han, fordi han ønsker at sætte fokus på manipulationen, som der stadig er begrænset viden om, og samtidig inspirere andre til at bryde tavsheden. Både hvis de selv oplever overgreb, og hvis de ser tegn på grooming i omgivelserne.

»Vi var en normal familie, indtil Frank blev venner med mine forældre,« siger Klavs.

Manipulationen var så omfattende, at Klavs som ung afskar kontakten til sine biologiske forældre for at flytte ind hos den mand, som han i podcasten fortæller udsatte ham for overgreb som barn, men som han alligevel langt op i voksenårene betragtede som en far.

Klavs undrer sig i dag over, at ingen tilsyneladende fattede mistanke om, at noget var helt galt i familien, og greb ind:

»Måske fordi det så perfekt ud udefra, og vi havde det jo også godt. Men vi ignorerede også vores følelser, og lige pludselig var jeg ikke en del af vores familie længere. Hvad skete der? Kan det ske igen?«

Da Klavs i 2018 brød relationen til Frank, optog han samtaler, hvor han konfronterede Frank med overgreb i fortiden.

Optagelserne giver, ifølge eksperter, der optræder i podcasten, et sjældent og nødvendigt indblik i den grooming, som ikke alene baner vejen for overgreb, men som også kan fortsætte længe efter, at overgreb har fundet sted, i forsøget på at hindre ofre i at løsrive sig og afsløre krænkeren.

Ifølge Red Barnets ekspert i grooming, Pernille Spitz, kunne mange sager formentlig være blevet stoppet, hvis der i omgivelserne havde været en større opmærksomhed på advarselssignalerne og mekanismerne i grooming.

»Jeg tror, at der er masser af sådan nogle sager. Nogle af dem kommer frem og bliver meldt til politiet, og mange af dem får desværre lov til at eksistere som familiehemmeligheder,« siger Pernille Spitz.

Hun råder flere til at lytte til deres »mavefornemmelser« og holde øje med mønstre, hvis de oplever en skæv kropslig kontakt mellem et barn og en voksen eller en seksuelt normaliserende jargon, hvor noget virker skævt i forhold til alder, hierarkier og relationer.

Klavs håber, at podcast-serien vil hjælpe andre til at fortælle deres historier for at bryde den skamfølelse, som han selv har smidt fra sig:

»Jeg føler ikke skam længere. Det er ikke mig, der gjorde noget forkert eller skamfuldt, da jeg var barn.«

Han håber desuden, at folk ved at lytte til lydfilerne vil få en større forståelse for, hvorfor det kan tage år at bryde en relation til en krænker.

»Grooming sker, men alt for få ser det og handler på det, de ser. Det skal vi tale om,« siger han.

Der gik mere end 20 år, før Klavs kunne tale åbent om tingene. Da han først gjorde det, eskalerede sagen med en fart, ingen havde forestillet sig.

Frank er ikke Franks rigtige navn. Han døde kort før, han skulle møde i retten i en sag om overgreb. Ifølge sin forsvarer nægtede han sig skyldig i alle anklager, herunder voldtægt af mindreårige.

Denne artikel omtaler overgreb. Bryd Cirklen (65 90 90 90) tilbyder anonym rådgivning til personer med seksuelle tanker om mindreårige.

Abonnerer du på Jyllands-Posten? Så kan du høre hele serien her.