Bag om "En ven af familien": Sådan gjorde Jyllands-Posten

Derfor fortæller vi historien

Med podcastserien ”En ven af familien” sætter Jyllands-Posten fokus på de mekanismer, der kendetegner grooming – en proces, hvor en person i en magtposition opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på seksuel udnyttelse.

Grooming foregår typisk over længere tid og indebærer ofte en kompleks og gradvis manipulationsproces, som ikke alene retter sig mod barnet, men i mange tilfælde også mod barnets omgivelser, herunder forældre og andre nære relationer.

Ifølge Red Barnet er øget opmærksomhed på groomingens mekanismer afgørende for at kunne gribe ind tidligere.

Organisationen peger på, at mange krænkere kan operere i årevis, før der bliver reageret, og at flere sager kunne være stoppet tidligere, hvis omgivelserne havde haft bedre forudsætninger for at genkende advarselstegn.

En opgørelse fra Rigsadvokaten viser, at der fra den 1. juli 2023 til august 2026 blev registreret 690 anmeldelser om grooming.

Samtidig vurderer Red Barnet, at mørketallet er betydeligt, og at mange sager aldrig når frem til politiet.

Langt størstedelen af de registrerede sager om grooming vedrører online-grooming, hvor digitale spor gør det lettere at dokumentere forløb.

Sådan blev ”En ven af familien” til

Serien tager afsæt i en konkret sag, som Jyllands-Posten første gang blev opmærksom på i 2021.

Journalisten bag projektet har siden periodevis været i løbende kontakt med centrale kilder og arbejdet med at afdække et forløb, der strækker sig over en længere årrække og involverer både personlige fortællinger og myndighedskontakt.

Serien fokuserer på erfaringer med grooming, konsekvenserne af manipulationen for de involverede familier og de systemmæssige forhold, der har haft betydning i afgørende perioder i sagen.

Seriens hovedfokus er de relationelle og manipulative processer, der kan gå forud for overgreb – og hvor der er mulighed for at skride ind og forhindre overgreb, hvis flere kan spotte disse.

Overvejelser om anonymitet

Klavs og andre i hans familie optræder ved deres sande fornavn, da de ønsker at stå ved deres ord.

Deres efternavne er anonymiserede ud fra et hensyn til andre af sagens parter.

Frank er et opdigtet fornavn. Hans navn er redaktionen bekendt, men anonymiseringen skyldes et ønske om at beskytte pårørende, der deler samme efternavn, og at han ikke er i live til at forsvare sig mod anklager.

Retlige forhold

Sagen blev efterforsket af Nordsjællands Politi og førte til tiltale mod den centrale person, men blev aldrig prøvet ved en domstol, da han døde kort før retssagen.

Ifølge forsvareren nægtede den tiltalte sig skyldig i alle forhold.

Det fremgår dog af lydoptagelser med ofre og skriftligt materiale, at han i visse sammenhænge indrømmer og beklager forhold, mens han i andre afviser eller forklarer anklagerne.

Jyllands-Posten har haft adgang til politiets efterforskning, herunder skriftlige vidneudsagn og fotomateriale, og har været i kontakt med øvrige personer, der skulle have afgivet forklaring i retten.

Politiet fandt omfattende overgrebsmateriale mod børn på Franks bærbare computer. Da computeren imidlertid tidligere havde haft en anden brugerprofil, blev materialet i første omgang ikke tillagt afgørende bevisværdi.

I hvert afsnit nævnes, at Frank i retssagen ville erklære sig uskyldig.

Etisk overvejelse

Omtale af selvmord kræver særlig varsomhed.

I denne sag indgår, hvad der må formodes at være et selvmordsforsøg, som en uomgængelig del af forløbet, fordi det knytter sig til centrale begivenheder op til personens død og bidrager til forståelsen af sagen.

Fremstillingen er tilrettelagt med henblik på at minimere risikoen for skade, derfor er konkrete detaljer om dødsmetoden udeladt.

I afsnit, hvor temaet indgår, henvises der til relevante hjælpetilbud i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Brug af skjulte optagelser

”En ven af familien” er baseret på et omfattende lydmateriale, optaget af to af seriens hovedpersoner i perioden før og efter, at sagen blev anmeldt til politiet.

En del af optagelserne stammer fra en periode, hvor hovedpersonen Klavs, der arbejder professionelt med lyd, havde en android-mobiltelefon, der automatisk kunne registrere telefonsamtaler.

Optagelserne omfattede i første omgang hverdagssamtaler mellem både ham og de kunder, han samarbejdede med om opgaver, men også samtaler med nære familiemedlemmer.

Optagelserne fungerede for ham som en form for ekstern hukommelse i en periode præget af personligt pres og uoverskuelighed, hvor han desuden ofte var bag rattet i sin bil, hvor han ikke kunne skrive aftaler eller noter ned, og derfor ofte oplevede at tabe forskellige bolde på jorden.

Efterhånden som sagen udviklede sig, begyndte brødrene bevidst at optage samtaler med den centrale person i sagen og andre involverede. Formålet var at kunne dele med hinanden, hvad der blev sagt, og sikre sig mod modstridende forklaringer fra den centrale person i sagen, som kunne kile sig ind mellem dem.

Det samlede materiale omfatter mere end 300 optagelser af varierende længde, fra korte samtaler til længere forløb, hvoraf flere indgår i politiets efterforskning.

Der er også optagelser med efterforskere i sagen, politikontakter, der dokumenterer stalking-anmeldelser, en afhøringssamtale og optagelser af samtaler med andre interessenter i sagen, der bruges til at verificere hovedkildernes oplysninger.

Jyllands-Posten har udvalgt de optagelser i podcasten, der dokumenterer de grooming-dynamikker, som serien fokuserer på.

Øvrige optagelser er anvendt til kildeverificering og krydstjek af fortællernes oplysninger og er ikke offentliggjort.

Centrale optagelser er blevet gennemgået af en ekspert i grooming-sager fra Red Barnet samt en retslingvist med speciale i groomingsamtaler. De peger på, at materialet giver et sjældent indblik i, hvordan grooming kan udfolde sig over tid – særligt i form af såkaldt vedligeholdelsesadfærd, hvor manipulation anvendes til at fastholde usunde relationer og begrænse risikoen for afsløring.

Lydmaterialet er indsamlet og stillet til rådighed af hovedkilderne. Redaktionen kan ikke udelukke, at der findes optagelser, som ikke er blevet overleveret eller er forsvundet.

I det materiale, som redaktionen har gennemgået, er der ikke identificeret optagelser, der væsentligt modsiger hovedkildernes fremstilling af sagens centrale forløb.

Materialet indeholder samtidig optagelser, hvor hovedkilderne omtaler eller optræder i situationer, som ikke nødvendigvis stiller dem i et positivt lys, og redaktionen har ikke fundet tegn på en systematisk udvælgelse, der alene har til formål at styrke deres egen position.

Jyllands-Posten vurderer, at lydmaterialet udgør en væsentlig del af dokumentationen og har en samfundsmæssig interesse. Vi har ikke anonymiseret hans stemme, da en del af indblikket i den manipulerede adfærd ligger i tonen, betoninger, skift i stemmeleje og stemmeføring mellem parterne. Lydmaterialet er blevet renset for støj, men en anonymisering ville gøre det svært at høre, hvad der blev sagt, og en genindspilning med en skuespiller ville risikere at påvirke indholdet.

Dokumentation

Ud over de over 300 optagelser bygger podcasten på bl.a. vidneberetninger, retsdokumenter, politiefterforskning samt dokumenter fra Gribskov Kommune og det daværende statsamt om familien samt optagelser og interview med flere kilder, der har været i berøring med familien og/eller Frank.

Jyllands-Posten har været i kontakt med den psykolog, der var indblandet i sagen i 2007, og en skolelærer, der bekræfter Klavs’ dårlige trivsel i skoletiden.

Gribskov Kommune har ikke ønsket at deltage i podcasten og har ikke kommentarer til hverken det konkrete sagsbehandlingsforløb eller faglig sagsbehandling generelt, men har tilbudt Klavs og hans storebror en dialog om sagen.

Det fremgår ikke af sagens akter, at sagsbehandlere har kontaktet politiet efter bekymringshenvendelser fra forældrene i sagen i både 1997 og 2007. Det kan, ifølge kommunen, skyldes, at »der dengang har været en anden registreringspraksis«.

Ingen i familien er blevet kontaktet af politiet, før sagen rullede i 2018.

Der er ikke registreret bekymringshenvendelser om Klavs under hans CPR-nummer hos Rigspolitiet, viser en aktindsigt.

Det fremgår af kommunale notater, at en af Franks biologiske familierelationer, der på daværende tidspunkt var ansat i kommunalt regi, har været involveret i det daværende forløb i 2006 som en form for frivillig bisidder for Klavs. Vedkommende husker ikke den specifikke episode, men var dengang overbevist om, at Frank var den bedst mulige primærperson for hovedkilden og anede ikke uråd.

Alle, der optræder med lyd i podcasten, har fået tilbudt at lytte til deres afsnit inden offentliggørelse.

Genfortællinger af hændelsesforløb er udvalgt efter følgende kriterier:

Har kilden delt den samme fortælling til andre? Er hændelsen blevet delt med andre tidsmæssigt tæt på, at den fandt sted med andre, og/eller fremgår den af politiets efterforskning, og/eller fremgår den af aktindsigter, mødeindkaldelser i e-boks eller eks. anklageskrift og/eller fremgår den i dagbogsnotater ifm. psykologisk debrifing i et senere terapiforløb og/eller genfortæller kilden hændelsen enslydende henover tid? Bekræftes hændelsen indirekte eller direkte gennem Franks breve, mails eller i de skjulte optagelser og/eller af andre parter i sagen såsom andre vidner eller kilder, der har valgt ikke at optræde i podcasten, men har delt deres viden til baggrund og/eller optræder hændelsen eller observationen i samtaler via sms eller lyd mellem hovedperson og andre parter, som journalisten har gennemgået?

Så vidt muligt har Jyllands-Posten udvalgt hændelser og observationer, hvor en anden kilde eller flere kilder har haft lignende oplevelser, der peger ind i samme adfærdsmønster eller har været til stede/kan bekræfte at have fået hændelsen fortalt og/eller et dokument, som en mødeindkaldelse eller en sms, kan bekræfte sandsynligheden for, at den har fundet sted, og/eller hvor der findes dokumenterende video/lyd/foto.

Der er fravalgt hændelser eller situationer af anklagende karakter om Frank, som hverken har kunnet bekræftes eller afkræftes på en af ovenstående måder af andre end ofret selv.

I afprøvningen af hovedkildernes forklaringer har Jyllands-Posten undersøgt, om familiemæssige konflikter eller andre forhold kunne forklare eller bidrage til de problemer, der beskrives. De, der er fundet relevante for historiens præmis, er medtaget, såsom forældrenes indbyrdes forhold under og efter skilsmissen.

Et afskedsbrev, skrevet af faren, er medtaget i serien, fordi redaktionen vurderer, at det illustrerer de stærke følelser og konflikter, der prægede relationen mellem far og sønner. Samtidig dokumenterer det konsekvenserne i en familie, der ikke fik hjælp mod en groomer.

Jyllands-Posten har desuden undersøgt, om der forelå kommunale eller andre myndighedsmæssige bekymringer vedrørende moren, som kunne have betydning for sagen – det var der ikke.

Hvad angår beskrivelser af grooming-forløbet op til de første overgreb samt beskrivelser af overgreb, er der dokumentationsmæssigt naturligvis den udfordring, at kun offer og krænker, der ikke er dømt i sagen og ikke længere er i live til at forsvare sig mod anklagerne, har været til stede i situationen.

Dokumentationen for den første del af groomingforløbene ligger i, at tre ofre, der har talt med Jyllands-Posten, har beskrevet et enslydende mønster, hvor de oplevede, at Frank isolerede dem fra andre og brugte både samme virkemidler og genstande.

Det ene offer kender ikke de to øvrige ofre ud over af navn, og overgrebsbeskrivelserne fremgår af politirapporter i sagen.

Udover de tre ofre har Jyllands-Posten været i kontakt med et fjerde offer, der ikke ønsker at medvirke, men som var del af politiefterforskningen og vidne i sagen mod krænker.

Jyllands-Posten er vidende om andre potentielle ofre, der ikke er del af sagens anklageskrifter. De er velkomne til at kontakte redaktionen for at vende sagen eller andet på jamilla@jp.dk.

Jyllands-Posten har i et forsøg på ikke at retraumatisere ofre, og fordi seriens egentlige hovedfokus er den manipulation, der baner vejen for overgrebene, valgt at minimere beskrivelser af overgreb i selve podcasten, men de overgrebsbeskrivelser, der optræder, er medtaget med dokumentation som formål, og der bringes i afsnit med overgreb en advarsel før afsnittets start.

Seriens hovedpersoner får tilbudt debriefing-samtaler med en psykolog efter podcastens offentliggørelse.

Holdet bag ”En ven af familien”

Jamilla Sophie Alvi (vært, manus og tilrettelægger), Pernille Skytte (manus, tilrettelægger og klip) Asbjørn Kjærgaard-Pedersen (mix, lyddesign og komponist) og Jacob Grosen (redaktør).

Tak til Klavs, Rasmus, Maj, Gitte og de øvrige medvirkende, som har valgt at dele deres viden om grooming med Jyllands-Posten.

Vi er bevidste om, at det har krævet betydelig tillid til både redaktionen og projektet at medvirke.

Tak også til de personer, som har bidraget med baggrundsviden, dokumentation og perspektiver undervejs i arbejdet med serien, og en særlig tak til Karina Oddershede Dahlgaard, redaktør på Gravercentret, der i 2021 sagde: »Der er en større historie bag den bileksplosion i Horsens, for jeg kender en, der er vidne i sagen.«