Fortsæt til indhold
Indland

Lønnen er minimum 1,4 mio. kr. om året: Men hvad man skal lave for pengene, afhænger af de kommende kolleger

Region Midtjylland har slået fire ledige direktørstillinger på Aarhus Universitetshospital op i et uspecificeret jobopslag. En rekrutteringsekspert mener, at regionen bør ændre strategi, hvis målet om et stærkt ledelsesteam skal lykkes.

Man skal have ledelseskompetencer på et højt niveau og en dyb indsigt i sundhedsvæsenet.

Og én af de fire nye direktører på Aarhus Universitetshospital (AUH) skal have en sygeplejefaglig baggrund, mens mindst én anden ny direktør skal have en lægefaglig profil.

Men hvis du er ansøger til et af jobbene, så må du vente med besked om, hvilke opgaver du konkret skal løse, til senere, fremgår det af et usædvanligt jobopslag fra Region Midtjylland.