Er fodboldkulturen i Danmark rådden? Nu kortlægger rapport, hvor meget sportsstjerner bliver svinet til
De fleste forbinder fodbold med glæde og sammenhold. Men en ny rapport gransker millioner af Facebook-kommentarer i den danske sportsdebat og finder en skyggeside. Er den danske fodboldkultur for hård, måske endda rådden?
»Den danske fankultur er syg.«
Så hård var dommen i Jyllands-Postens leder efter en weekend, hvor voldsomme sammenstød igen prægede Superligaen.
En video af en Brøndby-fan, der kaster en bænk efter en politibetjent og vedkommendes hund, er hyppigt delt på X.
En AGF-fan har fortalt, hvordan han sammen med sin 12-årige søn blev mødt af flasker, sten og romerlys, da de forlod Brøndby Stadion efter weekendens titelkamp.
Sejt gjort🤡🤡🤡 pic.twitter.com/ZFyXUmwkrj
— Fodboldfar (@Fodboldfar19) May 26, 2024
Én ting er den fysiske voldsomhed.
Noget andet er debatten om sporten, som den udfolder sig på sociale medier.
Nu sætter en ny rapport fra Amnesty International nemlig fokus på skyggesiden af den danske sports- og fodboldverden.