Stormen Otto forstyrrer stor rejsedag for danskerne: Sådan påvirkes trafikken

Flere tog- og færgeafgange er aflyst og i forhold til fly, veje og broer holder myndighederne lige nu vejret, mens stormen Otto ventes at ramme Danmark fredag eftermiddag. Her er overblikket over, hvordan trafikken bliver påvirket.

Artiklens øverste billede
Her ses afgange, der påvirkes af stormen Otto fredag. Opdateret senest 11.30. Kort: Julie Barsøe.

Fredag eftermiddag ventes Stormen Otto at ramme Danmark med vindstød op til orkanstyrke, og det giver problemer for trafikken i store dele af landet.

Det sker på en af årets store rejsedage, hvor mange danskere er på vej enten på eller hjem fra vinterferie. 

DMI har udsendt en kategori 2-varsel om »farligt vejr«, som rammer Nordjylland og det nordlige Vestjylland fra omkring kl. 15 fredag og ud på aftenen, hvorefter stormen ventes at rulle ind over resten af landet og ramme det nordlige Sjælland og Bornholm fredag aften og nat.

Jyllands-Posten har samlet et overblik over, hvordan trafikken vil blive påvirket.

Tog

Særligt togrejsende i Nordjylland bliver indtil videre påvirket af Otto.

Banedanmark har indstillet al togtrafik på strækningerne mellem Aalborg-Frederikshavn og Thisted-Struer fra kl. 15 og resten af aftenen, skriver den statslige styrelse på Twitter.

Samtidig har Nordjyske Jernbaner aflyst alle lokaltog nord for Limfjorden fra kl. 15 og frem. 

Syd for Limfjorden oplyser DSB, at der mellem kl. 14 og 23 kører færre tog mellem Aarhus og Aalborg Lufthavn. 

Samtlige ovenstående parter oplyser, at togbusser vil blive indsat på de berørte strækninger – dog i begrænset kapacitet, og der må forventes ekstra rejsetid.

Hen på dagen risikerer flere afgange at blive berørt i det jyske, hvorfor DSB og Banedanmark opfordrer danskere, der skal på farten, til at holde sig opdateret på rejseplanen.

Fredag formiddag skriver Banedanmark på Twitter, at S-togene i København kører med færre afgange end normalt fra kl 17.30 og frem.

Færger

DFDS har aflyst Oslofærgens afgange til og fra Frederikshavn på grund af stormvarslet, oplyser selskabet til TV2. Selskabet anslår, at 520 passagerer vil blive berørt. Oslofærgen sejler fortsat mellem Oslo og København men lægger altså ikke til i det nordjyske.

Læsøfærgens afgange efter kl 12. mellem Læsø og Frederikshavn er også aflyst, skriver selskabet på Facebook.

Derudover aflyses flere færgeafgange fra kl 12.45 og hen på aftenen mellem Samsø og Hou og Samsø og Aarhus fredag, oplyser Samsø Rederi på sin Facebook-side.

Flere afgange for omkring Fyn og Sønderjylland herunder Ærøfærgen og Alslinjen er også aflyst fra fredag formiddag og frem, oplyser bla. P4 Trafik.

Fredag formiddag har Scandlines meldt ud, at afgange mellem Gedser og Rostock bliver aflyst fra kl 15.45 og frem til lørdag morgen.

Danmarkskortet på DMI's hjemmeside har fået kulør med orange for kategori 2-varslet »farligt vejr«, mens gul markerer kategori 1-varslet »voldsomt vejr«. Skærmbillede: DMI's hjemmeside kl 08.47 fredag.

Vejene

Bevæger du dig ud på vejene fredag, bør du være ekstra opmærksom på væltede træer i skovområder, pludselig riv i rattet, når du kører over en bro samt væltede skilte og vejarbejdsmateriel, skriver Vejdirektoratet.

Fly

Ingen afgange fra Aalborg Lufthavn er på nuværende tidspunkt aflyst trods udsigt til kraftig storm, oplyser lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen til TV 2. Han fortæller, at man løbende følger vejrets udvikling.

Broer

Storebæltsbroen forventer ikke lukning for biltrafikken som følge af stormvejret, skriver Sund & Bælt på Twitter. Vejdirektoratet har dog udsendt en varsel om »kraftig vind« for både Storebælt. Derfor kan vindfølsomme køretøjer godt forvente et forbud sidst på eftermiddagen, skriver Sund & Bælt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.