Messerschmidt har en ny plan klar, når der skal lægges arm med bagmandspolitiet
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, bebuder en fuldstændig anden stil. Torsdag startede Meld-sagen på ny.
En ny offensiv linje og flankeret af en ny advokat.
Der er stadig de samme truende ord i anklageskriftet, men i DF-formand Morten Messerschmidts lejr er posen blevet rystet godt og grundigt, inden han torsdag nok en gang skulle forsvare sig i den årelange Meld-sag.